Finissage: Breathing Coral
Fredag d. 4. april kl. 17-19 holder vi officiel finissage på den sanselige udstilling Breathing Coral – med GRATIS ENTRÉ og VELKOMSTDRINKS på Naturhistorisk Museum 🍹
Art & Science-udstillingen kan egentlig opleves til og med søndag d. 6. april (hvor det er absolut sidste chance!).
- men vil du gerne opleve den med GRATIS ENTRÉ og en GRATIS DRINK i hånden, er det fredag d. 4. april 🥳 Tag din forfest med!
Vi indbyder ved samme lejlighed til koral-croquis og koral-workshop, hvor du kan hhv. tegne smukke nøgne koraller samt lave din helt egen flotte koral i ler 🪸
Til vores finissage kan du ligeledes møde kunstner Maja Friis fra Visual Science, der har skabt Breathing Coral sammen med producer Sofie Mønster 🎥
Hvis du endnu ikke har oplevet de fascinerende koraller og deres forunderlige verden, er det fredag d. 4. april, du skal slå til!
Link til facebook event findes her.
Om udstillingen:
Dyk ned under havet og oplev en helt ny verden. En verden, hvor skønhed og videnskab forenes i en bevægende fortælling om korallernes rolige pulserende bevægelser midt i en alvorlig skæbne betinget af klimaforandringer. Breathing Coral fører dig helt tæt på de meditative korallers unikke væsener gennem ultranære sanselige videoportrætter, mens de bliver udsat for videnskabelige forsøg med varmeeksperimenter. Gennem poetiske film kommer vi med helt ind i laboratoriet og oplever korallernes reaktion på de stigende temperaturer i realtid. En reaktion der bidrager med nye indsigter til forskningen og til at forstå sammenhængen mellem menneske og natur.
Udstillingen er skabt i samarbejde med Visual Science og viser et følsomt portræt af havenes forsvindende koralindivider. BREATHING CORAL er en æstetisk rejse ind i en makroskopisk undervandsverden af korallernes eksistens og stille udryddelse.
Art & Science er museets nye udstillingsprogram, der udforsker nye måder at formidle videnskab på med kunsten som prisme. Gennem nye perspektiver kan vi sammen afsøge, hvordan mennesker er en del af naturens økosystem, som vi skal værne om i fællesskab.