Ture med Morten DD
Tur for voksne: Fugle, sommerfugle, vilde bier og blomster med Morten DD
Kom med på en eksklusiv tur ud på arealerne, hvor vi møder et væld af sommerfugle, vilde bier, svirrefluer, fugle, planter – heraf mange sjældne og særegne for området. Det bliver en tur i roligt tempo, hvor vi virkelig får mulighed for at fordybe os. Det bliver vejret, der afgør, hvad vi bruger mest tid på, men én ting er sikkert: Vi kommer ikke til at kede os.
Tirsdag d. 1 juli kl.11-14. Find billetter her.
Torsdag d. 3. juli kl. 11-14. Find billetter her.
Tirsdag d. 8. juli kl. 11-14. Find billetter her.
Torsdag d. 10. juli kl. 11-14. Find billetter her.
Tirsdag d. 15. juli kl. 11-14. Find billetter her.
Torsdag d. 17. juli kl. 11-14. Find billetter her.
Familietur: Rewilding med Morten DD
Kom med Morten DD ud i Danmarks vildeste natur på Molslaboratoriet, hvor heste og kvæg medvirker til at skabe et ubegribeligt blomsterflor, der myldrer med insekter. Vi kommer til at se blomster i alle jordens farver, smukke sommerfugle og charmerende bier, og vi kommer til at se et væld af fugle, der er i fuld gang med at yngle. Og vi kommer næppe til at undgå store skarnbasser i hestepærerne, edderkopper i spindene, guldsmede ved søen og store græshopper på Engen. Glæd jer.
Mødested: Infostanderen ved gadekæret, Strandkærvej 6, 8400 Ebeltoft.
Tirsdag d. 1. juli kl. 15-17. Find billetter her.
Onsdag d. 9. juli kl. 15-17. Find billetter her.
Onsdag d. 16. juli kl. 15-17. Find billetter her.
Torsdag d. 17. juli kl. 15-17. Find billetter her.
Naturture - kun for jer!
Virksomheder, organisationer og andre større grupper
- Vi tilbyder guidede naturture på 2-3 timers varighed for en pris på 8.000 kr. Turerne inkluderer fortællinger om landskaberne, naturen, den kulturhistoriske del af Mols Bjerge og naturligvis rewildingprojektet på Mols. Vores maksimale gruppestørrelse ligger på 30 personer. Turerne skal bestilles minimum 14 dage før afholdelse.
Kontakt Naturhistorisk Museum på: booking@nathist.dk for booking af tur.
Skoler og uddannelsesinstitutioner
- Vi tilbyder guidede naturture på 2-3 timers varighed for en pris på 6.000 kr. Turerne inkluderer fortællinger om landskaberne, naturen, den kulturhistoriske del af Mols Bjerge og naturligvis rewildingprojektet på Mols. Vores maksimale gruppestørrelse ligger på 30 personer. Turerne skal bestilles minimum 14 dage før afholdelse.
Kontakt Naturhistorisk Museum på: booking@nathist.dk for booking af tur.
Tur på egen hånd
Du er velkommen til at færdes på Molslaboratoriet på egen hånd. Molslaboratoriet har et areal på ca. 1,5 km2, og det er faktisk nok til at blive væk på. Der er stadig spor af de gamle stier (rød, blå og grøn) i hegningen, men dyrene bruger afmærkingerne som kløpinde, så du må ikke forvente at blive vejledt af disse afmærkninger. Dyrene laver til gengæld en masse nye spor og stier, som det er spændende at følge. Og bliver du lidt væk, så fortsæt blot og ta det som en oplevelse, til du kommer til noget genkendeligt. Du må gerne ta' lidt mad og drikke med - vær dog sød at tage affald med hjem! Området er desværre ikke egnet til kørestole - og selv barnevogne og klapvogne kan have det svært.
Download vores stifolder - eller find den ved alle sti-indgange.
Bemærk at de ruter, rød, blå og grøn rute, som findes i vores folder ikke vedligeholdes og at væltede træer, tilgroning, vand mv. kan medføre at forløbene er ændret.
Fælles for alle ture og ophold på Molslaboratoriets arealer: Hunde skal holdes i kort snor - altid! Vi har både løse køer, heste, rådyr og hugorm!