BEETLES! Besat af en samling
Art & Science: Beetles! - Besat af en samling
En udstilling som hylder samleren, forskeren og deres fællesnævner: Fordybelse! Billedkunstner Birgit Bjerre har selv fordybet sig i Naturhistorisk Museums dybe magasiner og spændende arkiver af præparerede dyr, notesbøger og fotografier. I mødet med museets forskere og samlingsansvarlige har hun opdaget flere ligheder mellem sit eget og forskernes arbejde samt beslægtede arbejdsmetoder. Fascineret af mængderne og forskernes detaljer samt systematik og vedholdenhed sætter hun deres arbejde i nyt lys.
I ’BEETLES! Besat af en samling’ mødes kunst og videnskab, når Birgit Bjerres værker går i kunstnerisk dialog med museets samlinger
Art & Science er museets nye udstillingsprogram, der udforsker nye måder at formidle videnskab på med kunsten som prisme. Gennem nye perspektiver kan vi sammen afsøge, hvordan mennesker er en del af naturens økosystem, som vi skal værne om i fællesskab.