Naturhistorisk Museum · Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken, 8000 Arhus C · Tlf 86129777 · nm@nathist.dk · www.nathist.dk
Natur og Museum, 49. årg. nr. 2, 2010. 36 sider.
Dette hæfte indgår i emnepakken Andre dyregrupper II
Lungesneglene
Artsbeskrivelser
Nøgle til større havesnegle
Snegleæg i haven
Snegles betydning for mennesker
Snegle som skadedyr
Bekæmpelse af dræbersnegle
Supplerende læsning
Artsliste og register
Kend din dræbersnegl og dens æg
Den lange, hårde vinter gav håb om, at dræbersneglens æg og yngel i stort omfang ville gå til. Imidlertid har den lune, silende sommerregn desværre givet de overlevende de bedst tænkelige livsbetingelser. Netop i juni begynder havens snegle at parre sig, og de fortsætter til langt hen på efteråret. I løbet af sæsonen kan en dræbersnegl nå at lægge omkring 400 æg. Det kan altså blive til 800 æg pr. par, da sneglene er hermafroditter.
Snegle har en spændende udviklingshistorie og biologi. Ikke mindst parringen er en særpræget og spektakulær affære. De seneste ti års massive presseomtale af dræbersneglene har skabt interesse for andre af havens sneglearter. I hæftet her fortælles om både snegle med hus som fx den imponerende vinbjergsnegl og om nøgensneglene, herunder bl.a. dræbersneglen og de andre skovsneglearter, som den især kan forveksles med. Der er beskrivelser af 16 arter og deres æg samt af forvekslingsmulighederne. Desuden er der en enkel bestemmelsesnøgle til de beskrevne arter.
Siden dræbersneglens indtog i de danske haver har der været eksperimenteret med utallige fældetyper og mere eller mindre effektive kemiske og biologiske bekæmpelsesmidler. Undersøgelser, bl.a. forfatternes egne, har vist, at mange af disse metoder desværre rammer bredt og skader andre dyr — herunder også dræbersneglens naturlige fjender.
Vidundermidlet til bekæmpelse af dræbersneglene findes ikke. Det bedste middel er indsamling og aflivning af de voksne og destruering af æggene. Derfor er viden om sneglenes levevis en stor fordel. Især gør kendskab til sneglenes skjulesteder og æglægningssteder indsamlingen mere effektiv. Man kan også udnytte dræbersneglens kannibalistiske tilbøjeligheder ved at bruge døde dræbersnegle som lokkemad. Dræbersneglen selv dræber ikke noget — ud over vores lyst til at spise salaten — men den æder gerne døde artsfæller og andre ådsler, deraf det noget misvisende navn.
Andre har kigget på
Mider i hus og have
Af Peter Gjelstrup
1983/3
Edderkop på frierfødder
Af Edwin Nørgaard
1998/4
Svampedyr
Af Bjørli Lehrmann
2018/1
Relaterede varer
Svampedyr
Af Bjørli Lehrmann
2018/1
Bænkebidere
Af Lars Thomas
2017/4