Natur og Museum, 57. årg. nr. 4, 2018. 35 sider.
Er døden definitiv?
Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jord skal du igen opstå. Så fint formulerer man i kirken, at alle ingredienser i naturen recirkuleres, opblandes og bliver til nyt liv. Det er smukt, men det ændrer ikke ved, at dit og mit liv ender med død.
Men død giver liv. Der lever et væld af bakterier og insekter i dødt væv – og mange spektakulære arter. Også de røde glenter er igen dukket op i det danske landskab og ernærer sig bl.a. af ådsler i vejkanterne. Ådselæderne minder os om, at der i døden gemmer sig masser af liv og fantastiske historier, bare man kigger efter dem.
I hæftet kan du blive klogere på:
• Hvad er død?
• Hvad sker der, når dyr dør?
• Hvem lever af andres død?
• Hvorfor er døde dyr vigtige i naturen?
• Menneskets forhold til levende – og døde dyr
I naturen er dyrene ikke i vores varetægt. Naturen kender ikke til begreber som nødvendig eller unødvendig lidelse, og dødsprocesserne kan vare i time- eller dagevis. Her bliver vi som beskuere bragt i et dilemma – for hvornår er det lidelse, og hvornår er det naturligt? Tidsskriftet Natur og Museum tager læseren med ind i de etiske overvejelser, lovgivningens rammer og menneskers forhold til død og ådsler.
Andre har kigget på
Gudenålaksen
Af Frank Jensen
1982/3
Døgnfluer
Af Keld Mortensen
2018/3
Ålen
Af Frank Jensen og Søren Olsen
1989/3
Relaterede varer
Mimicry
Af Thomas J. Simonsen
2019/2
Klima og naturen
Af Morten DD Hansen og Kent Olsen
2019/1