Natur og Museum, 50. årg. nr. 4, 2011. 36 sider.
Dette hæfte indgår i emnepakken Fugle II.
Mejserne.
Træk.
Fødesøgning.
Sang og kald.
Visuelle signaler.
Ynglebiologi.
Mejserne i Danmark.
Musvit.
Blåmejse.
Sumpmejse.
Fyrremejse.
Topmejse.
Sortmejse.
Halemejse.
Skægmejse.
Pungmejse.
De danske mejsers sang og kald.
Supplerende læsning.
Villakvarterets bedste spisested er netop åbnet for vintersæsonen og tilbyder hver dag et overdådigt tag-selv-bord – og gæsterne strømmer til. Mejser af forskellig art flokkes med andre fugle om foderbrættet. Nogle af dem har måske ynglet i redekasser i samme have eller lige i nærheden. Musvit og blåmejse kender de fleste, men måske kniber det med kendskabet til de øvrige “ægte” mejser og deres slægtninge, hale-, skæg- og pungmejse. Det råder dette velillustrerede hæfte bod på.
Mejsernes tillidsfulde adfærd og deres villighed til at yngle i redekasser gør dem egnede til videnskabelige studier. Musvitten er således en af de bedst under-søgte fuglearter i verden, og man får stadig ny viden om mejsernes adfærd. Man har fx for nylig påvist, at musvitter tilpasser deres sang til omgivelsernes støj.
Mejserne kommunikerer via sang og kald. Hannerne duellerer på sang om hunnerne, og musvithunnen lytter nøje efter sangen, før hun vælger partner. Undersøgelser af mejsers adfærd i yngletiden har givet viden om, hvordan arterne tilpasser sig forholdene.
Mejser har fx en ufattelig evne til at vurdere, om et område er egnet som ynglested og kan derefter tilpasse kuldets størrelse til fødeudbuddet. Normalt holder et mejsepar sammen livet igennem, men skilsmisser forekommer. Jo færre unger et par får på vingerne, des højere er skilsmisseraten.
Alle kneb gælder i jagten på føde, og flere arter hamstrer til vinteren. Topmejsen skjuler fx ofte sit maddepot i lav på grene. Om vinteren kan musvitter og blåmejser finde på at lokke bier frem til flyvehullet ved at banke på bistadet. Så snart en bi viser sig, bliver den fortæret.
I ynglesæsonen skal der virkelig meget mad til. Kosten består af målerlarver og andre insekter, der af mange bliver betragtet som skadedyr. Det er blevet observeret, at et kuld på ti musvitunger blev fodret i alt 10.685 gange i løbet af deres ca. tre uger i reden. Det er effektiv skadedyrsbekæmpelse – og den er giftfri! Så det vil lønne sig at sørge godt for mejserne i den kommende vinter.
Andre har kigget på
Vilde bier
Af Henning Bang Madsen og Yoko Luise Dupont
2013/1
Giftige svampe
Af Torben Gang Rasmussen
1983/2
22 sikre spisesvampe
Af Torben Gang Rasmussen
2007/1
Relaterede varer
Døde dyr
Af Morten DD Hansen, Oskar Liset Pryds Hansen og Sebastian Klein
2018/4
Døgnfluer
Af Keld Mortensen
2018/3
Klima og naturen
Af Morten DD Hansen og Kent Olsen
2019/1