Miljø-dna

Natur og Museum, 58. årg. nr. 4, 2019. 35 sider.

Miljø-dna kan bruges til at påvise og overvåge dyr og andre organismer uden direkte at fange, indsamle eller observere dem. De underliggende metoder bygger på ideen om dna-barcoding, som på dansk kunne oversættes til det knap så velklingende ”dna-stregkodning”. Metoden udnytter det faktum, at alle organismer har forskelligt dna. Og der er dna overalt! Ikke bare i cellerne hos levende organismer, men også i luft, i jord, i vandløb, i havet, i den grønlandske indlandsis, i søsedimenter, i husstøv, i lort osv. Man bruger betegnelsen miljø-dna om dna, man har udvundet fra en miljøprøve – altså fra fx en vandprøve. På engelsk kaldes det e-dna (environmental dna). Miljø-dna er altså bare dna. Ved hjælp af nye typer dna-sekvense-ringsmaskiner er der sket hastige fremskridt i mulighederne for at registrere og analysere dna, og inden for ganske få år har det betydet, at mange biologiske forskningsområder er blomstret op, og helt nye forskningsfelter er opstået. Således kan man nu alene ved at studere dna i en vandprøve undersøge, hvilke arter af fisk og hvaler der har svømmet i et område. Ved at kigge på dna fra flagermuselort kan man registrere, hvilke arter af natsværmere, der findes i svært tilgængelige trækroner, og man kan sammenligne det ”biologiske fingeraftryk” i jordresterne på en formodet voldtægtsforbryders cowboybukser med jord fra gerningsstedet. Danske forskere har været pionerer indenfor mange anvendelser af miljø-dna, og dette hæfte tager næsten udelukkende udgangspunkt i projekter og studier, hvor danske forskere har indtaget centrale roller.

Indhold:

Miljø-dna

Et helt nyt forskningsfelt

Danske pionerer

I dna-laboratoriet

Innovative danske referencedatabaser

Fra prøve til resultat

En hel sø i et snapseglas

Miljø-dna i havet

Biowide – 4 års udforskning af Danmarks biodiversitet

Fodring af igler

Kan man fange forbrydere med miljø-dna?

På monsterjagt

Andre har kigget på

Relaterede varer