Natur og Museum, 53. årg. nr. 4, 2014. 36 sider.
I Danmark har vi ulv, krondyr og … elefant?
Den danske natur bliver vildere i disse år, hvor ræv og rådyr i stigende grad får selskab af større og ’vildere’ arter. Efter godt 200 års fravær er ulven tilbage i Jylland, krondyret trives, og vildsvinet bevæger sig oftere og oftere over grænsen fra Slesvig-Holsten. Og så er der elefanterne… de er her ikke endnu, men det kunne meget vel ske… hvad foregår der?
Et vildere naturliv – rewilding som naturstrategi
I de senere år er ”rewilding” dukket op som begreb i naturdebatten i Danmark. Rewilding betyder ”genforvildning”, hvor man har fokus på at genetablere naturens egne vilde processer. Rewilding flytter fokus fra det historiske landbrugslandskab, hvor græsning, dræning, høslæt og udpining af jorden har spillet en vigtig rolle for mange arter og dermed biodiversiteten. Rewilding går ud på at genetablere naturens egne evner til at opretholde økosystemet med høj biodiversitet - typisk ved genindførsel af manglende vilde arter med vigtige økologiske funktioner såsom større græssende dyr som elefanter, heste og bisoner.
Ideen om at udsætte elefanter er ikke så fremmed, som den umiddelbart lyder. Faktisk har der levet elefanter i alle egne af verden, også i Danmark, lige indtil for 30-50 tusind år siden. Fra de kæmpe skovelefanter og prærie-mammutter over mindre mastodonter og uldhårede mammutter til miniput-elefanter på en lang række øer. Nogle forskere mener, at grunden til så mange buske og træer i den europæiske natur kan holde til at blive hårdt beskåret er, at de har skullet kunne holde til at blive trampet og ædt af elefanter og andre kæmpedyr.
Dette nummer af tidsskriftet Natur og Museum kigger nærmere på rewilding-ideen. Hvad sker der, når man pludselig genudsætter arter, der ellers var forsvundet? Hvilken betydning har det for både mennesker og dyr? Og er der plads i et lille land som Danmark til at huse de arter, som ellers har været forsvundet i århundreder; ja årtusinder? Få et stærkt vidensgrundlag til at deltage debatten med dette nummer af Natur og Museum.
Andre har kigget på
22 sikre spisesvampe
Af Torben Gang Rasmussen
2007/1
Giftige svampe
Af Torben Gang Rasmussen
1983/2
Vilde bier
Af Henning Bang Madsen og Yoko Luise Dupont
2013/1
Relaterede varer
Døde dyr
Af Morten DD Hansen, Oskar Liset Pryds Hansen og Sebastian Klein
2018/4
Døgnfluer
Af Keld Mortensen
2018/3
Klima og naturen
Af Morten DD Hansen og Kent Olsen
2019/1