Natur og Museum, 44. årg. nr. 1, 2005. 36 sider.
Dette hæfte indgår i emnepakken: Insekter II
Stikmygs levnedsløb
Danske stikmyg
Stikmyggenes medicinske og veterinære betydning
Supplerende læsning
Nøgler til slægtsbestemmelse af danske stikmyghunner og -larver
Irriterende er de, når de på lune forårsdage sværmer rundt om hovedet på en - og lige så irriterende, når man en sen nattetime føler sig truet af den summende lyd af en sulten myg, der leder efter sit næste blodmåltid. Ingen skåner vel en myg, der skal til at stikke, men det er fascinerende at iagttage, hvad der siden sker. Fang en stikmyg, der har suget blod, og anbring den i et lille glas med lidt fugtig køkkenrulle.
Det er kun hunmyggen, der suger blod. Når fordøjelsen går i gang, er hunmyggens bagkrop helt mørkerød af blod, men efterhånden begynder den at blive hvidlig. Næringen fra blodmåltidet sætter gang i ægudviklingen, og når alt blod er fordøjet, er hele bagkroppen hvidlig og udspilet af fuldt udviklede æg - hunnen er gravid. Processen tager 7-14 dage, afhængigt af temperaturen. Derefter lægger hunnen æg og er klar til et nyt måltid.
Boy Overgaard Nielsen, der er en af landets fremmeste forskere på området, fortæller veloplagt om de danske arter af stikmyg, deres livscyklus og adfærd, bl.a. om de duftstimuli, som hunmyggen finder tiltrækkende hos en vært, om myggeplage o.m.a.
Stikmyg kan overføre en mængde forskellige sygdomme. Mest kendt og frygtet er malaria, som er udbredt i troperne, men som også var en svøbe i 1800-tallets Danmark under navnet "koldfeber" eller "lollandsk feber". Der findes flere danske arter af malariamyg, som principielt kan sprede smitte, hvis de suger blod fra et inficeret menneske. Desuden omtales den globale opvarmnings mulige indflydelse på spredningen af sygdomme via stikmyg. Malariaparasittens livscyklus gennem menneske og myg er godt illustreret, ligesom hæftet i øvrigt er prydet med fine næroptagelser af stikmyg.
Andre har kigget på
Damtæger
Af Jakob Damgaard
2015/4
Smådyr på træk
Af Morten D. D. Hansen
2002/2
22 sikre spisesvampe
Af Torben Gang Rasmussen
2007/1
Relaterede varer
Døde dyr
Af Morten DD Hansen, Oskar Liset Pryds Hansen og Sebastian Klein
2018/4
Døgnfluer
Af Keld Mortensen
2018/3
Klima og naturen
Af Morten DD Hansen og Kent Olsen
2019/1