Tilbage til istiden

Af Tine Nord Raahauge

2016/2

Varenummer: 020162

kr.68,00

Natur og Museum, 55. årg. nr. 2, 2016. 35 sider.

Vil du med tilbage til istiden?
Istid. Frost og ufremkommeligt, snedækket terræn så langt øjet rækker. Eller hvad? I det nye nummer af naturtidsskriftet Natur og Museum fra Naturhistorisk Museum i Aarhus sætter forfatteren Tine Nord Raahauge spot på fortiden med hæftet Tilbage til istiden. Her bliver det hurtigt klart, at istiden var andet og mere end golde sletter med en enkelt forfrossen mammut i horisonten. Istiderne var med til at skabe det landskab, vi kender i dag, og både flora og fauna var mere mangfoldig, end de fleste nok tror.

Mere end kulde og kæmpedyr.
Mange tænker muligvis istiden som én lang periode, hvor sne og kulde hærgede kloden. Men faktisk udfolder den kølige periode sig over 2,6 millioner år og består af flere istider. Den vi oftest snakker om, er dog den seneste, som kaldes Weichsel-istiden. En istid som fandt sted for 15.-20.000 år siden, og som har været med til at begave det danske landskab med bakker som på Mols, smeltevandsdale som Gudenåen og give de danske haver forskellige vilkår, når det gælder jordbund og plantemuligheder. Som varme børnehænder med blød modellervoks har de iskolde masser mast, skubbet og skabt det landskab, vi kender.

Den såkaldte mammutsteppe var det klassiske istidslandskab – og kolossalt stort med sine 10.000 x 2.000 km. Her kunne vi finde noget, der mindede om en afrikansk savanne, dog med temperaturen til forskel. Steppen ville have været et fascinerende syn med hårdføre dyr som uldhåret mammut og ditto næsehorn, vildhest, den irske kæmpehjort med elg-størrelse og et gevir på 40 kg og blomstrende planter som for eksempel bynke, kobjælder, nelliker og rypelyng. Og imellem det hele kunne man ane vores forfædre, rensdyrjægerne, som drog på jagt i et landskab, der var alt andet end goldt og livløst.

Får man lyst til at tage den ekstra tykke dynejakke på efter læsning af Tilbage til istiden, skal man nok slå koldt vand i blodet. En ny istid er ikke lige på trapperne, men sikkert er det, at den kommer. Bl.a. menneskeskabte klimaforandringer er med til at kaste kloden den vej. Indtil da kan man få nysgerrigheden stillet ved at følge forskningen i de tidligere istider. Pollen og DNA, iskerner og kulstof-14 giver os hele tiden mere viden om den tid, der var engang. Gennem knogle-, tand- og plantefund får forskerne information om klima, fauna, flora og menneskets historie. Mammutfund har sågar fået forskere til at arbejde på at splejse gener fra en asiatisk elefant med mammutgener og dermed gøre elefanten mere robust, så den kan udvide sit habitat. Andre forskere tager ideen skridtet videre og taler om kloning af mammut. Inden vi kommer så langt, må man nøjes med at tage med på Tine Nord Raahauges rejse tilbage til istiden.