Natteliv

Natur og Museum, 49. årg. nr. 4, 2010. 36 sider.

Dette hæfte indgår i emnepakken Tværgående emner III.

Natten.
Hvorfor være nataktiv?
Tilpasninger til nattelivet.

Nattens arter.
- Insekter.
- Spindlere.
- Snegle.
- Fisk.
- Padder.
- Pattedyr.
- Fugle.
- Andre organismer.

Lysforurening.
Metoder.
Supplerende læsning.

Når mørket falder på, skruer de fleste af os ned for blusset, lukker og slukker og går til ro. Der bliver tilsyneladende stille, men naturen sover ikke. Ude i mørket myldrer det med liv. Dyr af alle slags - snegle, edderkopper, insekter, fugle og pattedyr - kommer frem fra deres dagskjul, og tager man de rette hjælpemidler i brug for at studere dem, åbenbarer der sig en storslået verden, som kun de færreste kender. Lad dette hæfte være en øjenåbner og tag med Morten D. D. ud i natten. Vær dog forsigtig med at færdes med natkikkert i villakvarterer.

Natdyrene må tilpasse sig helt anderledes klimatiske forhold end dagaktive arter. Temperaturen er lavere, og der bliver koldt ved jordoverfladen. Til gengæld er vindhastigheden betydeligt mindre, og den relative luftfugtighed kan om natten nå helt op på 100%, hvilket redder mange smådyr fra udtørring. Og så er der mørkt. Ved midvinter varer det egentlige nattemørke godt tolv timer, og smådyr i skovbunden må, hvis de bruger synssansen, klare sig med en lysmængde, der er hundrede milliarder gange mindre end i klart dagslys.

Hvorfor så være nataktiv? Det kan der være mange samvirkende årsager til. Der er god plads og mindre konkurrence om føde og skjulesteder. Desuden er sikkerheden væsentlig bedre, da det er vanskeligt for mange rovdyr at se deres bytte. Alligevel hører en række rovdyr selv til de nataktive, fx store løbebiller, edder-kopper, flagermus, ugler, pindsvin, grævling og ræv. Sjovt nok har flagermusene også på anden vis haft stor fordel af at være nataktive. De er nemlig langsomme flyvere i forhold til fx vandrefalk og lærkefalk, som gerne snupper flagermus i tusmørke over lavvandede søer.

Andre har kigget på

Relaterede varer