Træbukke

Natur og Museum, 46. årg. nr. 3, 2007. 36 sider.

Dette hæfte indgår i emnepakken: Insekter II

Voksne træbukkes udseende
Voksne træbukkes levevis og værtsplanter
Voksne træbukkes føde
Parring og æglægning
Udvikling fra æg til voksen bille
Forsvar
Nyttige og skadevoldende træbukke
Arter forsvinder, og nye kommer til
Supplerende læsning
Artsliste

“Uh - en hveps!” Nej, det er blot en træbuk, og den stikker ikke. Men med de gule og sorte farver og måden, den bevæger sig på, ligner den en hveps. Lille hvepsebuk, som arten hedder, forsvarer sig ved at efterligne en hveps. Og det virker, for rovdyr og fugle har lært at undgå hvepse og lader derfor også lille hvepsebuk være i fred.

Træbukke er en stor familie blandt billerne. Blandt de 77 arter, der er fundet i Danmark, findes nogle af vore mest iøjnefaldende biller. Mange har nok set de farvestrålende arter, der søger til blomster om sommeren. En hel gruppe af træbukke kaldes “blomsterbukke” på grund af denne adfærd. Andre har måske lagt mærke til garveren, der kan blive op til 4 cm lang, eller den sjældne tømmermand med de mget lange følehorn, som hos hannen bliver op til fem gange så lange som kroppen.

Voksne træbukke lever af blosterblade, pollen, bark og plantesaft, mens larverne gnaver gange i træer eller urteagtige planter. Deres gnaven spiller en vigtig rolle i naturens omsætning ved at gøre plantematerialet nemmere tilgængeligt for andre nedbrydende organismer. Nogle arter er skadedyr. Husbukken er værst. Dens larver ødelægger tømmer og træmøbler med deres gnav. Da husbukken er varmekrævende, har den ideelle forhold i tagspær om sommeren. Skaderne kan blive ganske omfattende, for larverne kan være op til ti år om deres udvikling på grund af den lave næringsværdi i det tørre træ, de lever af.

Det smukt illustrerede hæfte giver et godt indblik i træbukkenes levevis og deres betydning på godt og ondt. Desuden gør en kort beskrivelse med tilhørende fotos det muligt at bestemme alle danske arter af træbukke.

Andre har kigget på

Relaterede varer