Skarnbasser og andre møgdyr

Natur og Museum, 47. årg. nr. 2, 2008. 36 sider.

Dette hæfte indgår i emnepakken: Insekter II

Gødning som økosystem
Ekskrementer som mad
Møgdyrenes betydning
Tilpasninger til livet i gødning
Succession i gødning
Gødningsfaunaen før og nu
Beskrivelse af grupper og arter
Månetorbist
Møggravere
Skarnbasser
Møgbiller
Vandkærer
Rovbiller
Andre møgdyr
At studere møgdyr
Artsliste
Supplerende læsning

Møgdyr!
Bogstaveligt talt - dyrelivet i og omkring gødning er temaet for Natur og Museums juni-nummer, som netop er udkommet - velskrevet af Morten D. D. Hansen og som altid, når det gælder Natur og Museum, i et (trods emnet) indbydende layout.
En kokasse eller en hestepære er ikke kun et affaldsprodukt, men et helt lille økosystem. Dyrs ekskrementer indeholder nemlig en mængde energi, som er en vigtig fødekilde for masser af møgdyr. Faktisk er der pr. vægtenhed ligeså meget energi i en frisklagt kokasse som i havregryn.

Der går kun sekunder, inden en nylagt kokasse bliver invaderet af gødnings-fluer. Få minutter efter kommer møgkærerne. Inden for de første timer følger bl.a. møggraverne og møgbillerne. Mange rovdyr, fx rovbiller, løbebiller og edder-kopper, opsøger ligeledes gødning, lokket til af de mange byttedyr, bl.a. fluelarver. Efterhånden er der etableret et unikt fødenet med en lang række arter. På vore breddegrader kan man finde over 450 forskellige insektarter, som er tilpasset et liv under de ekstremt iltfattige forhold, der er i gødning.

I hæftet gennemgås de vigtigste grupper af møgdyr og deres ofte ganske fantastiske levevis. Nogle af billerne graver gange under kokassen, hvor de lægger æg og samler gødning som forråd til larverne. En enkelt markskarnbasse kan nedgrave flere kilo gødning i sine gange, der kan nå ned i 50 centimeters dybde. Set i et større perspeltiv har skarnbassernes graveaktivitet derfor stor betydning for transporten af organisk stof ned i jordbunden.

Andre har kigget på

Relaterede varer