Ukrudt

Natur og Museum, 53. årg. nr. 3, 2014. 36 sider.

Den fandens mælkebøtte og alle de andre. Vi har alle prøvet det. At bande ukrudtet langt væk. Selv inkarnerede havemennesker, der nærmest sætter lugning på niveau med meditation, har oplevet ukrudtets negative sider.

Det er nærmest en naturlov, at bare tæer skal træde på en tidsel i græsplanen, eller at man næsten har fået hele mælkebøttens pælerod med op, hvorefter den knækker, og man nu bare kan vente en uges tid, inden mælkebøtten titter frem igen. Men der er langt mere til historien om ukrudt end haveejerens trængsler. I det nye nummer af Natur og Museum Ukrudt tager vi spadestikket dybere. Er ukrudt ubetinget en dårlig ting?

Ukrudt - medicin, mad, pynt eller bare besvær?
Ukrudt er en milliard forretning. Der bliver postet millioner af kroner i ukrudtsbekæmpelse i Danmark alene, og ukrudt kan betyde store tab for landbruget. På den anden side bliver de typiske ukrudtsarter ofte brugt i blomsterblandinger med vilde blomster, for de er smukke og kan gro de fleste steder. Skvalderkål illustrerer, hvor svært det er at sætte sig til doms over ukrudt. Den blev oprindelige indført som medicinplante i middelalderen fra Centraleuropa, men den har ligeledes været bandet langt væk af haveejere, fordi den er næsten umulig at komme af med. Undtagelsen er i USA, hvor den tværtimod roses for sin evne til at sprede sig og blive et effektivt og smukt bunddække. Og selv i Danmark kan man finde begejstrede tilhængere af skvalderkål, for den kan spises og indtager en af hæderspladserne i Nyt Nordisk Køkken.

Kort sagt afhænger ukrudt af øjnene der ser, og opfattelsen har ændret sig igennem århundrederne. Kæmpebjørneklo, der i dag bruges millioner på at bekæmpe, blev oprindelig indført som en eksotisk haveplante. Ramsløg og brændenælder bruges flittigt i Nyt Nordisk Køkken. Til gengæld er hybenrosen, også kaldet rynket rose, endt på Naturstyrelsens sortliste over skadelige arter, fordi den breder sig uhæmmet i den vilde natur. I det nye nummer af Natur og Museum kommer vi hele vejen rundt om ukrudt. De gode, de onde og de virkelig trælse – for slet ikke at tale om at det ukrudt, der er på vej.

Kender du dit ukrudt?
Bynkeambrosie eller hørpalme kan snart blive lige så kendt ukrudt, som mælkebøtte eller glat vejbred er i dag. Nye arter af ukrudt er også på hastig fremmarch pga. klimaforandringerne og ikke mindst globaliseringen, der spreder spiredygtige frø. Bynkeambrosie og hørpalmen står lige syd for havegærdet, og klimaforandringer skal ikke slå ret meget mere igennem, før hørpalmen kan blive virkelighed på danske rivieraer. Men for dem, der hellere vil holde blikket rettet mod det ukrudt, som vi allerede har i baghaven, har vi samlet en pensumliste på de 25 mest gængse arter, der vil kunne findes i den mest velplejede have. Så kan du læse op på din modstander, inden du skal luge næste gang… hvis der overhovedet skal luges?

Andre har kigget på

Relaterede varer