Natur og Museum, 55. årg. nr. 1, 2016. 35 sider.
Var det noget med en vævermyre?
I Kina spiser de hunde, og på Filippinerne er kogt andefoster en lækker delikatesse. Under danske himmelstrøg er det som oftest svin, ko og kylling, der lander på tallerkenen. Med det nye nummer af naturtidsskriftet Natur og Museum fra Naturhistorisk Museum i Aarhus kommer der imidlertid andre fluer i suppen, når biolog og seniorforsker Joachim Offenberg introducerer læseren for spiselige insekter som termitter, vævermyrer og silkesommerfuglepupper.
Labre larver og trinde termitter kan redde verden.
... i hvert fald gør forfatteren til ”Spiselige insekter” opmærksom på, at menneskets forbrug og klodens ressourcer ikke bliver ved med at gå hånd i hånd. Det er heller ingen hemmelighed, at de firbenede husdyr, vi her i Danmark ynder at sætte tænderne i, udleder en god del metan - til stor gene for atmosfæren. Men hvad gør vi så ved det? Det er muligvis de færreste danskere, der umiddelbart har en hemmelig drøm om at smide culotten over bord til fordel for fuldfede larver med cremet fyld.
Dog skal vi ikke mange år tilbage for at finde en dansk madkultur, hvor sushi var en besynderlig, fremmedartet spise. I samme boldgade ligger Nomas orangemyrer, som gæsterne i dag flokkes om at få mulighed for at indtage. Det er altså ikke en umulighed at vænne os af med vores gamle, traditionelle madvaner og kaste blikket mod det varierede verdenskøkken.
Faktisk er der også et væld af ernæringsmæssige gevinster ved at omstille sig til at se Jesper Fårekylling som en del af madplanen frem for en kærkommen julebebuder. Insekterne kræver logisk nok ikke så meget plads at producere som fødevare og udleder kun en minimal del Co2, og er man bange for at blive underernæret på proteinfronten, når den røde bøf pludselig mangler til bearnaisen en fredag aften, bør man fatte mod: hvor en oksemørbrad ligger på 20 % protein indhold, er en voksen græshoppes proteinbeholdning helt oppe at ringe på 35-48 %!
Kom med ned i krybe-kravle-højde, mød de spiselige insekter og bliv bl.a. klogere på larver på størrelse med bøffer, omega-3-fedtsyreindholdet i en palmesnudebille og bien, der producerer op til ni forskellige typer antibiotika.
Andre har kigget på
Danske forsteninger fra Tertiærtiden
Af Palle Graversen
1998/2
Giftige svampe
Af Torben Gang Rasmussen
1983/2
22 sikre spisesvampe
Af Torben Gang Rasmussen
2007/1
Relaterede varer
Døde dyr
Af Morten DD Hansen, Oskar Liset Pryds Hansen og Sebastian Klein
2018/4
Døgnfluer
Af Keld Mortensen
2018/3
Klima og naturen
Af Morten DD Hansen og Kent Olsen
2019/1