Bynatur i Aarhus midtby
Beskrivelse: Normalt tænker man ikke på, at der er masser af vild natur i byen. En lang række dyrearter trives fint i byen og lever side om side med os mennesker. Måger og duer kender vi alle, men det gælder også oddere, tårnfalken, ugler, flagermus, sommerfugle, bier, harer, edderkopper, padder og krybdyr. Hvilke arter, vi er heldige at møde på turen, vil afhænge af årstiden.
Vi går langs Aarhus Å fra Grønnegade og ud til Ringgaden og ser på, hvordan naturen langsomt forandrer sig. Vi ser nærmere på, hvad der er så specielt ved byerne som levested, og hvad man selv kan gøre for at få mere vildt liv til at trives i byen.
Mødested: Aarhus Å, krydset mellem Grønnegade og Åboulevarden
Målgruppe: Primært voksne og store børn
Antal deltagere: Max. 25 personer
Varighed: 2 timer
Årstid: Hele året, men bedst i sommerhalvåret
Pris*: Fra 4.500 kr. på hverdage (kl. 8-17) og 6.000 kr. (aften, weekend og helligdag)
* Honoraret er fritaget for moms
Kontakt Naturhistorisk Museum på: booking@nathist.dk – hvis I ønsker yderligere oplysninger eller ønsker at booke en tur.