Rewilding Mols FAQ

Herunder finder du svar på nogle af de mange spørgsmål, vi får om projektet. Hvis du savner yderligere information, kan du altid skrive på vores Facebook eller kontakte os på mail. 

Hvor stort er arealet? Rewildingarealet udgør 120 hektar, dvs. 1,2 km². Hele arealet er indhegnet med ét stort hegn på 10,2 km.

Hvor meget EU-støtte modtager I? Absolut ingenting = 0 kr. Ved indledningen af projektet fralagde Molslab sig AL landbrugsstøtte, idet der med støtten ofte medfølger krav til naturen, som er kontraproduktive ift. naturkvalitet.

Molslaboratoriet er en del af staten! NEJ! Molslaboratoriet er en del af Naturhistorisk Museum i Aarhus. Museet er en selvejende institution, og som ethvert andet statsanerkendt museum modtager vi en vis støtte til kerneopgaverne (samlinger, bevaring, formidling) via finansloven. Denne støtte har intet med rewilding-projektet at gøre.   

Er Molslaboratoriet naturnationalpark? NEJ! Molslab ligger i Nationalpark Mols Bjerge, men som private lodsejere bliver vi ikke en del af en kommende naturnationalpark.  

Hvordan er projektet finansieret? Etableringen af hegn og infrastruktur blev i 2016 støttet af Den Danske Naturfond. Projektet finansieres i dag af guidede ture med brugerbetaling samt af fondsstøtte til konkrete videnskabelige projekter. 

Er I fritaget for at overholde dyreværnsloven? NEJ, det er vi ikke! Vi skal leve op til lige præcist de samme regler som enhver anden privat dyreholder i landet.

Hvorfor gør I det? I årtier har vi lavet målrettet naturpleje efter nøje tilrettelagte planer. Det har ikke virket, og perspektivet har været begrænset. Med rewilding har vi skabt et system, som med minimal menneskelig indgriben kan køre om både 10, 25 og 100 år. Sådan har naturen nemlig fungeret gennem millioner af år. Rewilding handler altså ikke om fortidens natur. Den handler om fremtidens og skal måske blot kaldes "wilding".

Hvor mange dyr begyndte I med? Ved projektets start i november 2016 blev der udsat 12 Exmoor-hopper. I forvejen var der mere end 50 Galloway-kvæg på arealerne, men bestanden blev reduceret til 12 køer/kvier og en tyr. I sommeren 2017 kom der en hingst til. Læs mere om dyrene i projektet her. Og se aktuelle dyretal her.

Hvorfor fodrer I ikke dyrene? Dyrene i rewildingprojektet skal finde deres mad naturligt på arealet. Intentionen er, at der skal være det antal dyr, som arealet naturligt kan understøtte. Hvis vi fodrer dyrene, vil der være for mange dyr i forhold til arealets bæreevne, og det går ud over naturen.

Hvor ofte tilser I dyrene? Dyrene bliver hver dag året rundt tilset dagligt af Molslaboratoriets personale. Det gælder både heste og kvæg, selv om loven "kun" kræver jævnligt tilsyn af kvæget. Ud over det normale tilsyn bliver der foretaget en grundig kortlægning af alle dyrs tilstand, en Life Quality Score, hver 14 dag i sommerhalvåret og ugentligt i vinterhalvåret - endog hyppigere, hvis der er behov. Se video om Rewilding, tilsyn og opsyn her

Ved I nok om dyrene til at kunne passe på dem? Tilsynet med dyrene foretages af uddannede landmænd eller dyrepassere. Ved alle tvivlstilfælde kontaktes dyrlæge. 

Har dyrene adgang til vand? Dyrene har adgang til vand i de 6 drikketrug, der findes rundt omkring på arealet, samt nogle gange i Slettesøen. Ved stalden er der et frostfrit drikketrug, som dyrene kan bruge i de allerhårdeste perioder.   

Hvor mange dyr kan der være på arealet? Det bestemmer naturen! Man kan godt beregne, hvor mange planteædere, der teoretisk er plads til, men i sidste instans afhænger det af planteproduktionen om sommeren og vinterens strenghed. Vores bedste bud er, at bærekapaciteten over et længere tidsrum vil variere omkring de 35 dyr. 

Hvorfor bliver dyrene ikke særligt gamle i jeres projekt? Pr. nytår 2023-24 har vi stadig 3 af de heste, vi indledte projektet med, hvorimod alle kvæg er født efter 2017. Det handler om, at det i bestande, der er resursebegrænsede (som Molslab), giver en stor konkurrencefordel af være lille, agil og tilpasningsdygtig. Man har ikke brug for så meget føde, og man bruger ikke resurser på unger, territoriekampe mv. I bestande, der er rovdyrbegrænsede, er der til gengæld en stor fordel i et være stor, ældre og rutineret, mens mange unger omvendt bliver ædt. I sidste instans er antallet af levede dyreår på arealet konstant, uanset om der er rovdyr eller fødebegræsning. Der er bare forskel på, om der er få ældre dyr eller flere unge. 

Hvad gør I, hvis vinteren bliver helt ekstraordinært hård? I første omgang udtager vi de dyr, der falder for vore kriterier. Men fortsætter vinteren over fire måneder som fx i 2009-10, og har vi allerede udtaget så mange dyr, at bestanden er på vej til at falde til under et kritisk niveau ift. genopbygning, kan vi skride til fodring på særlige arealer. Alternativet er at skulle indkøbe nye dyr, som formentlig vil være langt dårlige til at klare sig på arealerne. De dyr, vi har nu, er jo de dyr, der kender arealerne til bunds og har kunnet klare sig gennem adskillige år, altså dyr med gode "Mols-gener" og specialiseret adfærd. 

Hvad er Life Quality Score? Livskvalitet er måske den bedste beskrivelse på dansk, men det betyder i praksis, at vi vurderer dyrene på fem parametre med et resultat fra 5 – 1 (5 er bedst og 1 er lavest). Parametrene er ribben, rygrad, hofter, hale og pels. Derudover tages aktuelle miljøvariable samt vejrudsigt med i vurderingen. Når et dyr kommer langt ned i LQS, iværksættes øget tilsyn, og vi tilkalder eventuelt dyrlægen for ekstra kontrol og sparring. Tilsynet omfatter også, om dyrene har andre udfordringer/skader samt generel adfærd.

Kan dyrene være farlige? Det er et rigtig godt spørgsmål. Heste og kvæg er store dyr, og alle store dyr kan være farlige, hvis man er uheldig. Med ganske simple forholdsregler kan man dog begrænse risikoen til et minimum: For det første er det strengt forbudt at fodre dyrene. Dyr, der forbinder mennesker med mad, bliver opsøgende og farlige. Vi ved det! Hestene er generelt sky, men i visse tilfælde kan kvæget blive nærgående og farlige, nemlig hvis man med hund kommer mellem en ko og en kalv, eller hvis man pludselig befinder sig midt mellem et kobbel tændte tyre. Generelt er reglen, at man - hvis man møder kvæget - skal gå i en lang bue udenom, mens hestene normalt selv vil gå deres vej. Bemærk, at vi i løbet af fem år med projektet, flere hundredtusinder gæster og en høj dyretæthed, der i sommeren 2019 nåede 77 heste og kvæg, ikke har oplevet et eneste "situation", hvor der har været fare på færde.   

Lader I dyrene dø af sult? NEJ! Dyr kommer IKKE til at dø af sult på Molslaboratoriet! Vi overholder alle regler om dyrevelfærd. Hvis der er dyr, som begynder at vise tegn på mistrivsel, og vi derfor vurderer, at de ikke kan klare sig på sigt, bliver de taget ud og foræret væk til andre natur-projekter eller aflivet. På samme vis vil et sygt dyr blive taget ud til behandling andetsteds eller aflivet. Når først et dyr er ude af hegningen, kommer det ikke tilbage igen, da vi efterligner en naturlig population, hvor det syge/sultne dyr vil være dødt/taget af ulven.

Hvad sker der med de aflivede dyr? De bliver sendt til Ree Park eller til destruktion. Da vores dyr efter dansk lovgivning er husdyr, er vi forpligtet til at fjerne aflivede dyr, så det gør vi. Vi ville faktisk helst efterlade de døde dyr på arealet til glæde for ådselædere som ræve, ravne og ådselbiller, men det må man ikke iht gældende dansk lovgivning!

Hvis dyrene yngler frit, hvordan forhindrer I så at hopper og køer parrer sig med deres egne unger? Det korte svar er, at det kan vi ikke. I november 2016 blev henholdsvis 12 hopper og 13 stykker kvæg (12 køer og én tyr) sat ud på arealet. I juni 2017 blev hesteflokken udvidet med en hingst. Disse dyr skal leve et så vildt liv som overhovedet muligt. Det vil sige, at vi bekymrer os lige så lidt om indavl hos dyrene, som vi gør hos de rådyr, der også lever på vores areal. Dyrene er naturligvis beslægtede og vil få afkom sammen. Det sker i alle små vilde populationer, uanset art og uanset arealets størrelse. Introduktion af nye gener (i form at nye fremmede hanner) kan være lige så problematisk som indavl. Det skyldes, at generne på de dyr, der går på arealet og som kan overleve her, er tilpassede til netop dette sted. Når og hvis det bliver nødvendigt i forhold til fx. medfødte defekter, vil der blive introduceret nye ikke-beslægtede dyr.

Har I begrænset adgangen efter projektets start? Nej, tværtimod. Der er fri fladefærdsel på arealerne, dvs. at man må gå hvor man vil, også offroad. Ligeledes må man på MTB bruge veksler mv, bare man viser hensyn til dyrene. Der er 11 låger og indgange til arealet, og vi overvejer at åbne endnu et par steder. Ridning har aldrig været tilladt og er det heller ikke nu. Ligeledes skal det bemærkes, at brug af ild, teltning, camping mv. stadig er strengt forbudt, ligesom det var før projektet start. 

Er I urolige i forhold til store rovdyr f.eks. ulve? ​Det glæder os helhjertet, at store rovdyr som ulv og guldsjakal vinder frem i Europa og i Danmark. Hvis der kommer ulv forbi arealet, skal den være velkommen. 

Hvor kommer køer og heste fra? Alle dyrene i Molslaboratoriets rewildingsprojekt har levet deres liv som ”vilde” dyr. Gallowaykvæget har vi haft siden 1972, hvor de oprindeligt blev fodret om vinteren de har aldrig stået på stald. Exmoorponyerne kommer fra et naturprojekt i Naturpark Solling-Vogler syd for Hannover-Tyskland. Her har de levet frit i et område meget lig det, som Molslaboratoriet tilbyder dem. Se mere om dyrene i projektet

Dyrene kan ikke opføre sig helt naturligt – for I forhindrer dem i at vandre? Det er korrekt, at dyrene på den længste led, kun kan vandre to km – hvis de går langs yderhegnet kan de vandre godt og vel 10 km. Men de kan ikke vandre frit ud i resten af nationalparken. Fritlevende heste og kvæg uden for hegn er ikke tilladt i Danmark, så hegn er den eneste mulighed, hvis man vil have disse to oprindelige danske arter i den danske natur. 

Hvorfor har dyrene ikke noget læskur? Dyrene HAR et læskur, som imidlertid slet ikke er nødvendigt. Exmoor-ponyer og Galloway-kvæg er nemlig fritaget for kravet om læskur, hvis der på arealet forefindes "naturligt tørt leje". På arealerne er der på tørbund ca. 50 hektar løv- og fyrreskov samt tætte gyvelkrat, som de hellere opholder sig i, når de har behov for læ. Flere hektar af arealet er dyrlægegodkendt som naturligt tørt leje, og vi kan se, at dyrene bruger disse steder flittigt.

Hvordan udfører I hovpleje på hestene? Da hestene er vilde, kan vi af gode grunde ikke komme til at udføre hovpleje som ved tamheste. I løbet af de syv år, som nu er gået med projektet, har det heller ikke vist sig at være nødvendigt én eneste gang, idet hestene slider hovene fint, når de færdes rundt i den 120 ha store hegning på sandet jord. Vores målinger viser således, at dyrene går mere end 10 km dagligt på sandet og kuperet terræn.

Er jeres dyr mærket? Ja, kvæget er øremærket, og hestene er mikrochippede, så vi altid kan følge de enkelte individer. 

Hvorfor bekæmper I ikke gyvel? Vi har bekæmpet gyvel siden 1970 til 2015. Denne bekæmpelse har været dyr og mandskabskrævende, men ikke specielt succesfuld, tværtimod. Gyvel sætter mange frø og skyder villigt fra roden efter bekæmpelse. Desuden har den maskinelle bearbejdning af jorden aktiveret og spredt en meget stor frøpulje, så den triste konklusion er, at vores bekæmpelse utvivlsomt har medvirket til spredning af arten. Gyvelkimplanter smager fremragende og er en del af "urtetæppet" i rewildingprojektet, og på de gode græsningsarealer ses derfor kun en yderst begrænset nyopvækst. De voksne planter ædes dog kun i begrænset omfang af dyrene, utvivlsomt fordi de smager dårligt og er smågiftige. Til gengæld slider dyrene hul i bevoksningerne, hvilket er blevet meget tydeligt i 2021. Selv om gyvel fylder meget rent landskabeligt, er vi helt sikre på, at ikke én eneste art vil forsvinde som følge af gyvel på Molslaboratoriet.

Har I dokumentation for, hvad der sker med naturen? Miljøstyrelsen stå for myndighedsovervågningen af naturen på arealet, mens vores egne forskere og forskere fra de danske universteter udfører videnskabelige undersøgelser, både i de 22 kontrolfelter og på arealet som helhed. Fem år er meget kort tid til at udføre økologisk forskning, der "holder" videnskabeligt, så det er først nu, at de første resultater begynder at blive skrevet sammen til egentlige publikationer. Læs mere under forskning og overvågning. Vores egen kortlægning af sjældne eller særegne planter som fx mosetroldurt, tormentil, kantet kohvede, almindelig mælkeurt, loppestar, skedestar, hjertegræs mv., viser en entydig fremgang, ligesom vi har konstateret en række nye arter af vilde bier på arealet.  

Overvejer I andre dyrearter under hegn? Ja, det gjorde vi helt sikkert ved projektets begyndelse, men nu er vi dér, hvor vi gerne vil følge heste og kvæg "til dørs", altså se, hvad de kan på langt sigt. Hvis vi skifter hest (!) midt i løbet, bliver det videnskabeligt meget svært at sige noget meningsfuldt. 

Påvirker hegnet og projektet andre vildtarter? Svaret er både ja og nej. Græsningen holder generelt vegetationen grøn og frisk, hvilket helt sikkert har gavnet hare. Bestanden af råvildt vurderes at være nogenlunde uændret; de står typisk i skjul i Baglandet, Enebjergene og i Krattet. Råvildt forcerer nemt hegnet, idet de enten kravler under eller hopper mellem de to nederste fag.

Hvad tror I, det ender med? The million-dollar question. Vi ved det ikke. De første syv år har givet nogle meget tydelige resultater, nemlig et rigt blomsterflor, en kæmpestor strukturel variation og øget buskopvækst. Vi er måske overrasket over variationen; at der er virkelig stor forskel på, hvor buske og træer kommer op, hvor der er blomster og helt nedgræsset, og hvor dyrene går hvornår. Vi er også overrasket over, at effekten på gyvel tilsyneladende kommer "nedefra" gennem slid og ikke ovenfra gennem browsing. Vores bedste bud er, at vi om 50 og 100 år kan opleve et lysåbent skovlandskab med små partier med åbent land, altså et udtryk, der er meget lig det, man kunne iagttage på Sletten indtil rydningen i 2014.