Inga Kofoed Andersen
Inga Kofoed Andersen er formand for Jysk Naturhistorisk Forening, som stod bag oprettelsen af Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Inga er geolog fra Aarhus Universitet og har arbejdet som projektleder i Vestsjællands Amt (2004-2007) og siden 2007 i Miljøministeriet på projekter til beskyttelse af drikkevand. Andre arbejdsområder, Inga har beskæftiget sig med, er: Teamudvikling, undervisning i projektledelse, etablering af projektsekretariat, logistik samt effektiviseringsprojekter.
Ved siden af jobbet i Miljøministeriet er Inga ekstern censor i geografi på Læreruddannelsen samt guide på geologiske ture i ind- og udland. Derudover holder hun foredrag på højskoler og i foreninger om sine to passioner: Naturoplevelser og marathonløb.
Inga Kofoed Andersen er født i Esbjerg i 1960 og er udpeget af Jydsk Naturhistorisk Forening.