Forskning og overvågning

Forskningsafdelingen på Naturhistorisk Museum koordinerer forskningen og overvågningen af Rewilding Mols.

Som noget særligt ved Rewilding Mols er der etableret en omfattende forsknings-infrastruktur, der muliggør forskning på højeste videnskabelige niveau. Således er rundt på arealet etableret 22 tilfældigt placerede frahegninger, som er inddelt i fire felter, hvor der udføres alternative forvaltningsmetoder, nemlig vintergræsning, sommergræsning, efterårs-høslæt og en ren kontrol. Forskningen sigter bl.a. mod at kunne give videnskabelige svar på, hvad der sker med naturen som resultat af rewildingprojektet. 

Allerede efter ganske få år med rewilding-projektet bemærkes en kraftig blomstring af urter, som tilskrives, at græsset i det tidligere forår har en tendens til at blive dødbidt, hvilket i stedet giver plads til rosetplanter. Ydermere observeres en stor strukturel variation, hvor buske indvandrer i det åbne land, mens der opstår lysninger i skov og krat. Myretuer og muldvarpeskud er med at til at skabe yderligere variation

NATUREN OG BIODIVERSITETEN

Molslaboratoriets arealer er alle omfattet af Mols Bjerge Nord-fredningen og beliggende i habitatområdet Mols Bjerge med kystvande, som er et naturområde omfattet af international naturbeskyttelseslovgivning. Af særlige internationalt definerede habitat-naturtyper på Molslaboratoriet skal nævnes surt overdrev, tør hede, rigkær, tidvis våd eng, egeskov, aske- og ellesump, hængesæk, bøg på muld, bøg på mor og endelig grå/grøn klit på stranden. Godt 2/3 af Molslaboratoriets arealer er karakteriseret som habitatnaturtyper. Disses tilstand kortlægges hvert 6. år af Miljøstyrelsen. Det er værd at bemærke, at Syddjurs Kommune er myndighed i den lysåbne natur, mens staten er myndighed i skovnaturen.

I begyndelsen af 1940'erne begyndte forskere fra universiteter og Naturhistorisk Museum at undersøge og kortlægge naturen på arealerne. Den første samlede redegørelse blev publiceret i 1947, og siden da er fulgt adskillige publikationer om flora og fauna på arealerne. Det er dog først i de senere år - med introduktionen af digitale kameraer, databaser og medier - at vi for alvor har formået at samle en yderst detaljeret viden om arealernes naturindhold. Siden år 2000 er der på Molslaboratoriet gjort mere end 30.000 fund af mere end 3.300 arter, heraf 79 rødlistearter (fugle ikke medtaget). For enkelte er forekomsterne på Molslaboratoriets arealer de seneste kendte i Danmark - det gælder bl.a. gylden jagtrovbille og hvepsetalje-svirreflue. For flere arter er forekomsten på Molslaboratoriets arealer af national betydning - det gælder fx forekomsterne af mariehøneedderkop, humlerovbille og kantet kohvede.

Af pattedyr ses skovmår og en meget stor bestand af grævling, ræv, hare og rådyr, ligesom egern er hyppigt forekommende, og der er også mange troldflagermus i området. Fuglelivet omfatter ynglende grønspætte, sortspætte, korttået træløber, hvepsevåge, natugle, dobbeltbekkasin, vibe, hedelærke, rødrygget tornskade og skovsanger. Dagsommerfuglefaunaen var oprindeligt en af de rigeste i landet, men blev desværre kraftigt decimeret i sommertørken i 2018 - i lighed med i resten af Mols Bjerge. Dog ses en god bestand af guldhale, foranderlig blåfugl og spættet bredpande, ligesom kommabredpande flyver i store mængder. Møgbillefaunaen rummer arter som skyggemøgbille, slank møgbille, stumphornet møggraver og ternet møgbille, og der er meget store bestande af stor gødningsrovflue og kejserrovbille. Bifaunaen omfatter arter som blåhatjordbi og blåhathvepsebi, kurvjordbi, brunhalet jordbi og klokkehumle. Af særlige planter kan nævnes bestande af mosetroldurt, almindelig mælkeurt, engelsk visse, majgøgeurt, vinget perikon, djævelsbid, tormentil, skedestar, loppestar, vårstar, hjertegræs og tandbælg.

RAPPORTER OG PUBLIKATIONER

Mange forskere og studerende arbejder på Molslaboratoriet. Publikationslisten over arbejder relateret til Rewilding Mols kan ses herunder:

• Andersen 2020. Effekter af græsning på overdrevsvegetation - generelt og i Mols Bjerge. Bachelor project AU.
• Boe 2020. Differences in weevil abundance and species richness between trophic rewilding and other nature management strategies. Bachelor project AU.
• Bonavent et al 2023. Grazing by semi‐feral cattle and horses supports plant species richness. Applied Vegetation Science
• Brandt, 2021. Foraging patterns of Galloway Cattle and Exmoor Ponies in Rewilding. Bachelor project AU.
• Christoffersen 2021. Rewilding at Mols Laboratory - Habitat Selection and Density. Bachelor project AU.
• Gernov 2020. Evaluating the effects from large herbivores on Scotch broom in a dry, semi-natural grassland area using UAS-LiDAR observations. Erhvervsprojekt NHMA
• Hagstrup, M, D. Bruhn, K. Olsen, M. Lukassen, C. Pertoldi 2020. Molecular study of dietary diversity of the Exmoor-ponies. Genetics and Biodiversity Journal 4 53-70
• Hansen 2020. Consequnces of trophic rewilding for Arthropods. PhD thesis
• Hansen 2021. Forekomst og blomstring af fødeplanter for bestøvende insekter i græsland under forvaltning, herunder græsning. Bachelor project AU.
• Kobberø 2017. Forekomst og hyppighed af Opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris i Mols Bjerge
• Larsen 2018. Ændringer i artssammensætningen på græsland grundet tilstedeværelsen af gyvel. Biologisk projektarbejde AU.
• Madsen 2020. Understanding grassland plant diversity dynamics using close-range remote sensing. PhD thesis AU.
• Madsen et al. 2020. Detecting shrub encroachment in seminatural grasslands using UAS LiDAR. Ecology & Evolution
• Møller 2017. Færdslens effekter på vegetationen i Nationalpark Mols Bjerge. Master's thesis AU.
• Ochelka 2019. Habitat selection and behavior of exmoor ponies & galloway cattle at the Mols Laboratory, Denmark. Bachelor project AU.
• Sanz 2018. Habitat selection and behaviour of a rewilding feral horse population in Mols Bjerge National Park, Denmark. Bachlor project AU.
• Sigsgaard et al 2021. Environmental DNA metabarcoding of cow dung reveals taxonomic and functional diversity of invertebrate assemblages. Molecular Ecology 30, 3374-3389
• Sloth 2018. Habitat selection and behavior of exmoor ponies & galloway cattle at the rewilding project at the Mols Laboratory, Denmark. Bachelor project AU.
• Sloth 2021. Trophic rewilding effects and vegetation preferences in feeding behaviour of Exmoor horses and Galloway cattle at the Mols rewilding project. Bachelor project AU
• Søndergaard 2020. The effects of trophic rewilding on vegetation structure and succession. Bachelor project AU.
• Sørensen 2019. Bierne på Molslaboratoriets arealer. En faunistisk undersøgelse i et rewildingprojekt i Mols Bjerge. Master's thesis. Aarhus University
• Tanderup 2021. The effects of trophic rewilding on functional cover types and change in vegetation height. Bachelor project AU
• Thomassen et al. 2023. Contrasting seasonal patterns in diet and dung-associated invertebrates of feral cattle and horses in a rewilding area. Molecular Ecology
• Troiano 2019. Domestic Beasts and Where to Find Them Spatial and behavioural analyses of horses and cattle at Molslaboratoriet. ERASMUS report
• Vesterdal 2020. The seasonal and temporal development of foraging behaviour by Galloway cattle and Exmoor ponies of Rewilding Mols, Denmark. Master's thesis AU