Besøg Molslaboratoriet
Du finder Molslaboratoriet midt i Nationalpark Mols Bjerge. Den præcise adresse er Nedre Strandkær, Strandkærvej 6, Femmøller, 8400 Ebeltoft. I vinterhalvåret opfordrer vi, på det kraftigeste, til at benytte vejen omkring Femmøller Strand, da Stenhøjvej kun er farbar med 4-hjulstrækker, hvis den da ikke er helt lukket af sne.
Offentligheden er velkommen til at færdes til fods på Molslaboratoriets stier. Af sikkerhedsmæssige hensyn fraråder vi hunde på arealerne - medbringer du hund, skal den holdes i kort snor. Ved kommerciel/erhvervsmæssig benyttelse af arealerne skal laboratoriet kontaktes på forhånd. Kommer man i større grupper, vil vi også meget gerne vide dette på forhånd. Læs reglerne for færdsel på mountainbike her.