Ferskvand
Naturhistorisk Museums samling af ferskvandslevende makro-invertebrater er Danmarks største af sin art med formodentlig 20 millioner individer i over 20.000 prøver.
Samlingen er unik, fordi de første, spredte indsamlinger skete allerede i perioden 1875-1905. Dermed stammer de fra en tid, hvor forurening af de danske ferskvande endnu var begrænset. Indsamlinger er siden første verdenskrig fortsat regelmæssigt, bl.a. via amter og konsulentfirmaer i forbindelse med vandløbsbedømmelser.
Ferskvandsbiologi er et prioriteret satsningsområde for museet, og derfor er der i forbindelse med forskningsprojekter foretaget jævnlige indsamlinger for at sikre ubrudt kontinuitet i dataserierne.
Samlingen er således en central reference i forbindelse med analyser af antropogene effekter og nutidige naturgenopretningstiltag.
Kurator Kent Olsen