Almindelig tangnål
Siphonostoma typhle
Beskrivelse
Tangnåle er en sjov gruppe af lange tynde fisk med rørformet mund. De er ikke gode svømmere. Mange af arterne svømmer i lodret stilling, fx søhesten. På trods af de stærke farver, som nogle af arterne er udrustet med, er de generelt fantastisk godt camouflerede i tangskovene, hvor de hører hjemme. Tangnålenes krop er meget kantet i tværsnit og dækket af små, runde benplader, som gør den noget stiv. På bugen har hannerne en rugepose, som er dannet af et par lange hudflapper.
Almindelig tangnål kan bedst kendes på, at snudens bredde er større end øjets diameter. Almindelig tangnål mangler bugfinner, men har både brystfinner og en lille halefinne. Farven er grønlig med en lysere bug.
Almindelig tangnål kan forveksles med lille tangnål og stor tangnål, men disse har en knapt så kraftig snude.
Udbredelse
Almindelig tangnål findes i tangskovene langs kysterne i Europa, fra Lofoten ved Norges kyst til Middelhavet og ind i Sortehavet. Den kan også ses i brakvand.
Fisken er almindelig i tangskovene langs vore kyster, men ses sjældent på grund af dens glimrende camouflage. Almindelig tangnål kan findes i alle indre danske farvande og i hele Østersøen.
Levesteder
Almindelig tangnål lever som standfisk i tang- og ålegræsbæltet på det helt lave vand og ud til ca. 20 meters dybde.
Biologi
Tangnålefamilien har en meget usædvanlig ynglebiologi, idet æggene udruges af hannen.
Hunnen er forsynet med et langt æglægningsrør, som bruges til at overføre æggene til hannens rugepose. Her sker befrugtningen, og hannen bærer rundt på æggene, indtil de klækkes efter 4-5 uger.
Æggene ligger rigtigt godt beskyttede i hannens rugepose. Æggene omsluttes af en slimhinde, som forsyner fostrene med både næring og ilt. De små unger er ca. 25 mm lange, når de forlader hannens rugepose.
Hannen har nogle gange held med at få flere hunner til at lægge æg i sin rugepose. Den kan rumme 50-100 æg.
Tangnålene spiser kun meget små byttedyr som krebsdyr og fiskelarver, der suges ind i munden, nærmest som når man fanger noget i et glas med en pipette.
Foto: © Naturhistorisk Museum
