Brasen

Abramis brama                           

Beskrivelse

Brasen har en høj og sammentrykt krop, hvilket er typisk for slægten. Den høje form er sandsynligvis en tilpasning til at undgå at blive ædt af rovfisk. Det bliver meget sværere for en rovfisk at gabe over en brasen end fx en skalle på samme længde.

Farven er næsten altid gullig og messingagtig, og skællene er store og kraftige. Munden har tykke læber og vender lidt nedad. Munden kan skydes ud til et rør. Finnerne er altid mørke hos brasen.

Brasen forveksles ofte med flire. Denne har dog rødlige finner med mørkegrå spidser og 4 svælgtænder i to rækker, hvorimod de hos brasen kun sidder i én række.

Udbredelse

Brasen er udbredt og almindelig i ferskvand og går lidt ud i brakvand i Østersøen. Den findes i Europa nord for Alperne og øst for Pyrenæerne. Den er udbredt i Østeuropa og videre ind i Rusland, Ukraine og Kasakhstan til noget øst for Aralsøen.

Levesteder

Brasen foretrækker rolige partier i større åer, floder og søer og trives dårligt i mindre damme. Den holder især til uden for de plantedækkede zoner, hvor den lever af dansemyggelarver og børsteorme, som her kan findes i store mængder. Om vinteren vil den ofte samle sig i meget store stimer i de dybeste dele af søen, hvor den kan tages i tusindtal med et vodtræk.

Biologi

Som hos andre skallefisk får hannerne i gydetiden meget tydelige gydevorter. Gydeperioden begynder med, at brasenstimerne opsøger ganske lavt vand med vegetation. Her svømmer de under kraftig plasken og sprøjten.

Hannerne kæmper nogle steder om territorier, som så opsøges af hunnerne. Man kan ofte se brasen, hvor der er trængt blod ud mellem skællene, så de virker helt blodrøde, når de springer ovenud af vandet. Brasen lægger flere hundrede tusinde æg. De er klæbrige og sidder fast på vandplanterne, hvor de klækkes i løbet af en uges tid. Når larverne efter nogle dage har opsuget blommesækken, samler de sig i enorme stimer langs land. Her lever de en periode af zooplankton.

Brasens mund kan skydes ud som et rør. Det bruges til at suge blødt bundmateriale med smådyr ind i mundhulen med. Smådyrene bliver filtreret fra, mens mudderet bliver blæst ud igen. Brasen kan stå længe og suge på samme sted og efterlader sig derved en række huller i bunden, såkaldte brasenhuller.

Denne specielle adfærd er med til at frigøre næringsstoffer fra bunden til vandet, hvor det sætter ekstra gang i algevæksten. Derfor er det problematisk med en stor brasenbestand i næringsstofbelastede søer. Brasen er derfor en af de fisk, man målrettet sigter efter at fjerne i forbindelse med genopretning af den økologiske balance i søer (ved biomanipulation).

Foto: © AQUA