Fjæsing
Trachinus draco
Beskrivelse
Fjæsingen er sammentrykt fra siden og har en lang rygfinne, der forrest har 6 piggede stråler. Den har en kraftig pig på gællelåget og to tre pigge ved øjet. Lille fjæsing, som den kan forveksles med, har ikke pigge omkring øjet. Grundfarven er gylden-gul med et mønster af lyseblå skråstreger og et kraftigere, groft netmønster af stærkere blåt. Der er desuden uregelmæssige, mørke skråstreger på siderne.
Udbredelse
Fjæsingen findes i Nordsøen igennem Skagerrak og Kattegat til et stykke ned i bælterne
Levesteder
Om sommeren træffes fjæsingen fra 2 til 15 meters dybde på mudder, sand og grusbund. Om efteråret trækker den til dybere vand. Fjæsingen er normalt nataktiv og ligger om dagen nedgravet i bunden, så kun øjnene er fri. Den jager om natten, men i uklart vand under og efter en storm kan den gå helt ind på en halv meters vanddybde midt om dagen.
Biologi
Fjæsingen lever af hesterejer og andre krebsdyr samt småfisk som kutlinger. Om natten går den ofte på jagt i de frie vandmasser efter bl.a. brisling og småsild. Den kan da træffes helt oppe i overfladen. Om vinteren går fjæsingen næsten i dvale og tager sjældent føde til sig. Fjæsingen er frygtet for sin gift, der er lokaliseret i nogle giftkirtler i nakken og ved gællelåget. Der er forskellige opfattelser af, hvor kraftig giften er. Nogle har oplevet, at stikket har været meget smertefuldt og har givet voldsomme hævelser. Andre har følt stikket som et svagt hvepsestik. Der dog ingen tvivl om, at man bør søge læge efter et stik fra en fjæsing, og at man skal være meget forsigtig, når man skal rense en fjæsing. Smerten fra et fjæsingstik kan lindres med varme omslag.
Foto: © Naturhistorisk Museum