Karpe

Cyprinus carpio                          

Beskrivelse

Karper kan se højst forskellige ud. Det er et resultat af, at de har været avlet gennem århundreder. Der findes karper helt uden skæl, de såkaldte læderkarper, og spejlkarper med ganske få, men meget store skæl. Fælles for alle formerne er den store bredde over ryggen og det kraftige hoved med fire skægtråde. Den forreste stråle i rygfinnen er meget kraftig og savtakket på bagsiden. Karpen er en af de største karpefisk. Den kan opnå en vægt på over 40 kg. Der er dog beretninger om langt større eksemplarer fra Rusland.

Karudse har kun 2 skægtråde. I Kina findes flere, meget nærtstående arter.

Udbredelse

Karpen er ikke en oprindelig fisk i Danmark. Formentlig blev den indført af munkene, og det vides, at Peder Oxe (1520-75) indførte særligt fine avlsfisk fra Frankrig. Karpens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Nogle hævder, at den stammer fra Donaus nedre dele, mens andre mener, at den oprindeligt kommer fra Kina. Begge dele er muligt, da karpen er utrolig sejlivet og dermed en af de nemmeste fisk at transportere levende. Den holder sig fx fint ude af vandet i en fugtig kartoffelsæk i et døgn.

Karpen er gammel i Europa, da allerede Aristoteles (384-322 f.Kr.) omtaler den med navnet “kyprinos”, som genfindes i dens videnskabelige slægtsnavn.

Karpen er nu udbredt fra Europa til Kina og er desuden udsat i Amerika. Det er en af de mest vidt udbredte fisk i dag. Den har været og er stadig meget benyttet i akvakultur.

Levesteder

Karpen er ikke kræsen i sit valg af levested. Den kan klare sig i lavvandede damme med iltfattigt vand og i rene, iltrige alpesøer og alt derimellem. Karpen kan leve ved vandtemperaturer fra 3-32° C, hvilket er et meget bredt spektrum for en fisk. Når den søger føde ved at suge store mængder bundmateriale op og filtrere det, kan den mudre mindre vande kraftigt op. Den anses derfor for at have en ret negativ indflydelse på vandmiljøet.

Biologi

Karpen æder mest bunddyr. Den kan dog også strække sig op af vandet og snuppe edderkopper i bredvegetationen. I søer med et kraftigt lag alger ser man af og til karper svømme langsomt i overfladen, mens de filtrerer plankton. Karpen er udrustet med et sæt meget kraftige svælgtænder, som sætter den i stand til at knuse selv ganske store muslinger og snegle.

Karperne kræver varmt vand på omkring 20° C, for at æggene kan modnes, så det er ikke hvert år, de får mulighed for at yngle alle steder i Danmark. Når vandet er blevet varmt nok, samler karperne sig i flokke, som består af en enkelt hun og adskillige hanner, der svømmer langsomt i ring omkring hende helt oppe i overfladen. Under dette forspil kan de iagttages på lang afstand og taber meget af deres skyhed. Hunnerne producerer store mængder af æg, der typisk lægges på vandplanter. En hun på 50 cm kan lægge ca. 300.000 æg. Hvis karperne har mulighed for det, opsøger de oversvømmede enge, hvor æggene bliver lagt på planter, som de klæber sig til. Æggene klækkes på 3-4 dage i varmt vand, og larverne begynder med at æde plankton, der efterhånden suppleres med insektlarver.

Små karper ædes meget gerne af alle slags rovfisk, hvorimod de større karper næsten ikke angribes.

Karpen var en vigtig fisk i fastetiden i katolske lande. Kødet er noget løst og indeholder mange ekstra ribben.

Karpen er en af de vigtigste fisk for ferskvandsfiskeriet. FAO – FN’s levnedsmiddel- og landbrugsorganisation – angiver, at den samlede høst i 1992 var på 1.022.887 tons, inklusive dambrugsfisk.

Foto:  © Naturhistorisk Museum