Sandkutling

Pomatoschistus minutus       

Beskrivelse

Sandkutling er en lille bundfisk. Alle arter inden for slægten Pomatoschistus ligner hinanden utroligt meget og kan uden for parringstiden reelt kun skelnes ved at studere åbningerne på hovedets sidelinjesystem gennem stereolup.

Sandkutling ligner meget lerkutling og spættet kutling, som alle bedst adskilles på forekomsten af striber og pletter. Sandkutling kendes bedst på en lille, mørk plet på den bageste del af den forreste rygfinne. Desuden har den voksne han fire mørke tværstriber fra ryg mod bug.

Bugfinnerne er vokset sammen til en sugeskive, hvilket er typisk for kutlinger. Sugeskiven bruges, når fisken holder sig fast i søgang.

Udbredelse

Sandkutling er udbredt i store dele af det østatlantiske område fra Nordnorge til Gibraltar. Desuden findes den spredt i Middelhavet og Sortehavet.

Den findes langs alle danske kyster og går meget langt ind i Østersøen.

Levesteder

Sandkutling holder mest til i små stimer nær ved sandbund eller bund med mudderblandet sand på 2-20 meters dybde. Den kan dog overvintre på væsentligt dybere vand.

Sandkutling kan – som udbredelsen afspejler – leve i både saltvand og brakvand. Væksten er dog størst i saltvand.

Biologi

Sandkutling er kønsmoden som 1-årig. Om sommeren trækker den ind på lavt vand for at yngle. Gydningen foregår i forårs- og sommermånederne ad flere gange.

Hannen finder en tom musling, helst østers eller molboøsters, og graver den lidt fri af sandet. Så lokker den en hun ind under skallen, hvor hun sætter en portion klæbrige, ca. 1 mm store æg på undersiden af skallen. Hvis det er muligt, parrer hannen sig gerne med flere hunner.

Hannen befrugter æggene og vogter redestedet de næste ca. 10 dage. Han vifter jævnligt friskt, iltrigt vand hen over æggene. Ligesom de andre, små kutlinger udviser sandkutlingen en for fisk atypisk omsorg for ynglen.

Efter 1-2 uger klækkes æggene. Ynglen lever i den første tid frit i vandet, men søger ved en længde på 17-18 mm mod bunden.

Sandkutlingens føde består mest af slikkrebs, kårer, børsteorme og andre små dyr, der er knyttet til bunden.

Foto: © Søren Tolsgaard