Skalle

Rutilus rutilus 

Beskrivelse

Skallen tilhører karpefamilien. Det er en slank og sølvskinnende fisk.

Den kendes især på de røde øjne og på bugfinnerne, der er fæstnet lige under eller en smule bag rygfinnens forkant (set fra siden). Skallen har 41-47 relativt store skæl langs sidelinjen.

Skallen forveksles ofte med rudskalle, hvis bugfinner dog tydeligt sidder foran rygfinnens forkant. Rudskallens bug fra bugfinnerne til gattet er modsat skallens skarptkølet. Rimte kan også ligne, men den har mindst 54 skæl langs sidelinjen, hvor skallen højst har 47.

Stimefisk, der kan optræde i meget stort antal, og den har derfor stor indflydelse på stofomsætningen i en sø. Skallerne æder masser af zooplankton, som græsser på planteplankton. En stor bestand af skaller, medfører altså problemer med at få et tilstrækkeligt græsningstryk på planteplanktonet, og vandet bliver uklart.

Skaller, som ikke er udsat for prædation fra rovfisk eller fiskeri vil ofte udvikle såkaldte tusindbrødresamfund af ganske små fisk (10-15 cm), som helt kan dominere en sø.

Udbredelse

Skallen er udbredt i Europa nord for Alperne og Pyrenæerne.

Underarter findes desuden i Sortehavet, Kaspiske Hav, Aralsøen og langt østpå i Sibirien.

Skallen findes i alle danske, ferske vande plus de ferske dele af Østersøen.

Levesteder

Skallen er en ferskvandsfisk, som gerne går ud i brakvand. Den findes i både søer og vandløb og er en af vore almindeligste fisk i ferskvand.

Den er normalt knyttet til vegetationsbæltet i søer, men i uklare søer kan den findes overalt.

Biologi

Skallen gyder i april-juni ved vandtemperaturer på mindst 10° C.

Gydefiskene opsøger lavt vand, gerne med fast bund og lidt vandplanter. Det sker ofte, at skallerne i en sø vandrer op i de tilstødende vandløb for at gyde. Brakvandsskaller vandrer tilsvarende op i de nedre dele af vandløbene for at få ferskvand at gyde i.

Hannerne ankommer først til gydepladserne. Hannerne anlægger ikke en egentlig gydedragt, men der udvikles små, grålige ”gydevorter” på hoved og ryg. Gydningen foregår i store stimer under leg og voldsom plasken.

Æggene er klæbrige og sætter sig ofte fast på vandplanter og sten. De klækkes i løbet af en uges tid.

Væksten er langsom, og skallen bliver først kønsmoden efter 3 år.

Små skaller (indtil 3 cm) lever næsten udelukkende af zooplankton, mens de større også æder insektlarver og andre smådyr. Skaller æder også en del plantemateriale, både friskt og dødt, ligesom de kan ”græsse” på kiselalgebelægningen på planterne.

Foto: © AQUA