Tangsnarre

Spinachia spinachia                 

Beskrivelse

Tangsnarren er et typisk medlem af hundestejlefamilien. Den er lang med tynd halestilk, lille mund og 14-16 frie pigge foran rygfinnen, der sidder lige lodret over gatfinnen. Langs siden og ryggen har tangsnarren en langsgående køl, som gør fiskens tværsnit femkantet. Bugfinnerne er reduceret til et par små pigge på bugen. Tangsnarrens overkæbe kan skydes lynhurtigt frem. Kroppen er dækket af benplader, hvilket gør den stiv.

Tangsnarren har en tydelig længdestribe på hovedet. Farven er meget forskellig, afhængigt af lokale forhold, fx er den brunlig i brunalgebæltet og blålig-grøn i bændeltangbæltet. Bugen er lys.

Hannen bliver blålig med rødlig bug i parringstiden.

Tangsnarren blev tidligere brugt som vejrfisk. Man tørrede den og hængte den op i en hørtråd inde i stuen. Når luftfugtigheden steg, sugede fisken luftens fugtighed til sig og blev tungere, så hørtråden strakte sig. Det var et varsel om snarlig regnvejr. Tangsnarren er faktisk et udmærket hygrometer, omend ikke helt lugtfri.

Udbredelse

Tangsnarren er udbredt fra Nordnorge til Biscayen og findes desuden i hele Østersøen. Den er knyttet til det lave vand og ses meget sjældent på dybder over 10 m.

Den findes overalt ved de danske kyster, hvor der er tangbælter.

Levesteder

Tangsnarren er knyttet til stenrev med udbredte tangbælter. Den kan også træffes på store kampesten med alger, men sjældent langt fra tangbuske. Tangsnarren bryder sig ikke om ålegræs.

Tangsnarren lever enkeltvis eller som par. Den findes både i brakvand og saltvand, men går ikke ind i ferskvand.

Biologi

Hannen bygger om foråret en rede med fine bløde tangstykker, som holdes sammen af nogle tråde, der afsondres fra hannens nyrer, som er særligt store i gydetiden. Hannen syr tråden frem og tilbage som skytlen på en væv under redebygningen. Sekretet stivner efter lidt tid i vandet og holder reden rigtig godt sammen.

Hunnen lokkes nu ind i reden for at lægge æg, som hannen straks befrugter. Hunnen dør umiddelbart efter gydningen. Hannen bliver ved reden og æggene, som han dækker med tangstykker.

De næste uger vogter hannen reden. Han sørger bl.a. for friskt, iltrigt vand til æggene ved at vifte med brystfinnerne og holder andre hanner på afstand. Æggene klækker efter 2-4 uger, hvorefter hannen også dør. Tangsnarren sætter altså kun et kuld unger i verden i sit korte liv.

Ungerne er 6-8 mm, når de forlader reden, men væksten er hurtig og allerede først på efteråret har de nået en længde på 10 cm. De er kønsmodne næste forår.

Den lille mund gør, at tangsnarren holder sig til små fødeemner som tanglopper og andre småkrebs samt mindre børsteorm og fiskeyngel.

Foto: © Philippe Provencale