Havterne

Sterna paradisaea                    

Beskrivelse

Havternen er en mågelignende fugl, men med helt spidse, sabelformede, smalle vinger og en lang, kløftet hale. Krop og vinger er hvide. På hovedet har havternen en sort hætte, der går lidt ned i nakken. Næbbet er helt rødt i modsætning til fjordternens, der har en sort spids. Benene er meget korte, og fødderne er spinkle.

Udbredelse

Havternen yngler langs kysterne i det arktiske område hele vejen rundt omkring Nordpolen. I Europa yngler den langs Norges kyster og ved kysterne i Østersøen. I Danmark yngler den langs vestkysten og i Vadehavet helt ned til Holland. Den yngler også ved kysterne i de indre danske farvande og i de jyske fjorde. Havternens vinterkvarter findes langs iskanten ved Antarktis, hvor der i december og januar er store mængder tilgængelig føde. Afstanden mellem yngleplads og vinterkvarter er på næsten 20.000 km. Havternen er dermed den fugleart, der foretager det længste træk mellem vinterkvarteret og yngleområderne.

Levesteder

Havternen yngler i kolonier på småøer og holme og forekommer næsten udelukkende langs kysterne i modsætning til fjordternen, der også kan yngle ved søer inde i landet. De største kolonier i Danmark findes på Rømø, Læsø og Saltholm.

Biologi

Havternen lever især af småfisk og krebsdyr, som den fanger med en helt speciel teknik. Den kommer flyvende langs kysten, bremser op og står i nogle få sekunder på svirrende vinger for så at styrte lodret ned i vandet. Med et plask forsvinder den under vandoverfladen, griber byttet med sit spidse næb, kommer op til overfladen igen, ryster vandet af sig og flyver videre på jagt efter et nyt bytte.

Havternen placerer sin rede på steder med lav og spredt vegetation, men også helt nøgne sandflader benyttes. Reden består bare af en fordybning i sandet eller vegetationen, og den og dens indhold forsvares i bogstaveligste forstand med næb og klør. Både hanner og hunner er meget aggressive over for dyr og mennesker, der nærmer sig deres rede. Kommer man gående langs stranden i maj, kan man opleve, at en havterne styrtdykker ned mod ens hoved og kort strejfer håret. Havternerne er for små til at gøre egentlig skade, men man kan dog være uheldig at få en lille skramme i baghovedet. Evnen til at beskytte kolonien betyder, at andre fuglearter ofte foretrækker at yngle sammen med havternerne, hvis aggressive adfærd sikrer dem beskyttelse over for indtrængende fjender.

Foto: © Naturhistorisk Museum