Knopsvane

Cygnus olor    

Beskrivelse

En kæmpemæssig, hvid andefugl med lang hals og store, sorte fødder. Når knopsvanen svømmer, kan man på afstand se, at vingerne normalt er løftet lidt over ryggen, hvorved fuglen får et robust udtryk. Under svømning svajer halsen en lille smule. Næbbet er rødt med en sort knop. Når knopsvanen flyver, kan man tydeligt høre vingerne ”skære sig” igennem luften. Derpå kan man kende knopsvanen fra de to andre danske svanearter.

Hannens knop på næbbet er tydeligt større end hunnens, men ellers er de to køn nærmest ens.

Udbredelse

I Danmark forekommer knopsvanen i alle dele af landet, men noget spredt i især den vestlige og nordlige del af Jylland.

Knopsvanen er udsat i bl.a. Australien, New Zealand og USA, mest som en fryd for øjet. I det meste af Europa og det vestlige Asien er den naturligt forekommende.

Levesteder

Knopsvanen yngler i søer, oftest et enkelt par eller to, mens den på holme og små øer kan etablere egentlige kolonier med mange par. I vinterhalvåret ses den overalt i vore indre farvande. På dette tidspunkt besøges Danmark af mange svaner nordfra, men vinterbestanden kommer sjældent over 10.000.

I juli fælder knopsvanen alle sine store håndsvingfjer på en gang, og derfor er fuglen i en god måneds tid ikke i stand til at flyve. Derfor samles knopsvanerne på store, fælles fældepladser i lavvandede områder, især i Smålandshavet.

Biologi

Knopsvanen lever af vandplanter og alger, specielt ålegræs, vandaks, søsalat og kransnålalger, som den fisker op med sin lange hals. Knopsvanen har endvidere taget ved lære af sangsvanen og er om vinteren begyndt at gå på land, hvor den græsser på vinterraps m.m.

Knopsvanen er kønsmoden i en alder af ca. 5 år, hvorefter fuglene etablerer par – ofte for mange år i træk. Både han og hun forsvarer territoriet, mens kun hunnen ruger. Hannens knop på næbbet giver tydeligvis status – både over for hunner og andre hanner. Ællingerne er normalt grå, men en del kuld indeholder alligevel kridhvide unger, såkaldt polske unger. Fænomenet er genetisk bestemt.

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Ikke fordi den er specielt almindelig eller dansk, måske mere fordi H. C. Andersens grimme ælling vokser op og bliver til en knopsvane.

Tidligere var det – ligesom i dag – forbudt at jage knopsvaner, med mindre man var kongelig eller tilhørte adelen. Senere blev jagten hver mands eje, og knopsvanen blev efterhånden ekstremt sjælden i Danmark. I 1920 ynglede der således kun fire par her i landet. I dag er situationen heldigvis en anden for knopsvanen, idet man ved de fleste søer finder et eller flere ynglepar.

Knopsvaner smager udmærket, og man har fundet masser af svane-rester i gamle køkkenmøddinger. Fjerene har i århundreder været benyttet til skriveredskaber.

© Naturhistorisk Museum