Silkehale

Bombycilla garrulus                 

Beskrivelse

Silkehalen er noget helt specielt, et eksotisk indslag blandt de ellers noget anonyme danske småfugle. Silkehalen er en ”hudfarvet” fugl på størrelse med en stær. Den har en iøjnefaldende top på hovedet, en blålig hale med et varmt, gult halebånd (deraf formentlig navnet – det ser ”dyrt” ud) og på vingefjerene nogle helt specielle lakrøde, vokslignende vedhæng. Silkehalen hedder da også ’waxwing’ (’voksvinge’) på engelsk.

I flugten ligner den stæren til forveksling, men silkehalens flugt er normalt lidt mere bølgende og ofte høres samtidig dens karakteristiske ringende sølvklokker.

Udbredelse

Silkehalen kommer langvejs fra. Den yngler kun fåtalligt i det nordlige Skandinavien, og langt de fleste individer stammer fra de enorme mose- og nåleskovsområder, som strækker sig langt østover på den anden side af Uralbjergene. I Danmark ses flest silkehaler i de store byer, hvor der om vinteren er store bevoksninger med bærbærende buske og træer. I gode år kan de største flokke rumme over tusind fugle.

I Danmark ses silkehalen fra midt i oktober, hvor de første småflokke ankommer. Normalt kulminerer trækket i begyndelsen af november, hvorefter silkehalen langsomt bliver mere fåtallig. Forårstrækket er yderst beskedent, men normalt ses alligevel enkelte fugle hen i maj.

Levesteder

I vinterhalvåret træffes silkehalen overalt, hvor der er bær. Nogle vintre bliver de tæt ved ynglepladsen, mens de i andre år trækker sydpå i enorme mængder – i en såkaldt invasion. Som hos andre nomadiske fugle kan der altså være tusinder af kilometer mellem ynglepladsen i to på hinanden følgende år.

Biologi

I vinterhalvåret æder silkehalen bær i rå mængder. Den er berømt for sin evne til at plyndre rønnebærtræer i løbet af minutter, idet den næsten altid optræder i store hærgende flokke. Bærrene bliver kastet indenbords og ryger næsten lige så hurtigt ud i den anden ende, idet kun de mest fordøjelige kulhydrater trækkes ud. Resten, inklusive alkoholen fra bærrenes gæring, drøner lige igennem. Hvis silkehalen undtagelsesvist skulle få lidt alkohol i blodet, har den en enorm lever, som hurtigt får bugt med promillerne. I sjældne tilfælde kan alkoholindtaget dog tage magten og påvirke fuglens navigationsevne. Der findes eksempler på silkehaler, der – stangberusede – er fløjet direkte ind i husmure o. lign. I sommerhalvåret lever silkehalen primært af insekter, som den fanger i flugten på fluesnappermanér.

Ligesom langt de fleste småfugle yngler silkehalen allerede som etårig. I en ustabil, arktisk verden gælder det om at skynde sig! Reden bygges sidst i maj, normalt i grantræer og oftest tæt på stammen. Æggene udruges af hunnen alene. Parret holder normalt kun sammen et år ad gangen.

Foto: © Naturhistorisk Museum