Skovskade

Garrulus glandarius                   

Beskrivelse

Skovskaden er farvestrålende med rødlig krop, sort skægstribe, blå vingeplet og lysende hvid overgump. I flugten kendes den nemt på de afrundede vinger og den hvide overgump. Dens uskønne, skærende skrigen høres jævnligt. Af og til bruger skovskader en lyd, som minder om musvågens mjaven. Det vides ikke, om der er tale om en imitation. Skovskaden kan også synge en svag, kvidrende sang. Den høres sjældent, og dens eventuelle funktion er ukendt.

Udbredelse

Skovskaden yngler i hele Europa med undtagelse af de nordligste egne, desuden i et bredt bælte østpå til Stillehavet. Der yngler også skovskader i dele af Sydøstasien. Den findes dog ikke i Island og Nordskotland.

I Danmark findes skovskaden ynglende i hele landet. Den kan mangle lokalt, hvor der ikke findes skov.

Levesteder

Skovskaden forekommer i alle typer skov, men er tættest knyttet til løvskov. I Danmark finder man de største tætheder i Vest- og Nordjylland, i Nordsjælland og på Bornholm.

Biologi

Selvom skovskaden ligesom de øvrige kragefugle er stort set altædende, er den fuldstændig afhængig af bog, agern og hasselnødder, som den lever af i store dele af året.

Skovskaderne hamstrer disse uundværlige fødeemner om efteråret. Fuglene ligger i fast rutefart mellem træerne, som har leveret frøene, og stederne, hvor forrådene gemmes. En skovskade kan samle en større mængde frø i sin strubepose, inden den flyver af sted. Frøene gemmes i skovbunden under mos og græs eller i huller i jorden.

Skovskaderne genfinder en meget stor del af de gemte frø. Selv om hver fugl har gemt i tusindvis, har den tilsyneladende helt styr på, hvor det er sket og kan fx grave sig frem til et depot gennem dyb sne. Depoterne udnyttes gennem hele foråret, bl.a. som foder til hunnen, mens hun ruger.

Skovskaderne genfinder naturligvis ikke alle depoterne. Frøene i glemte depoter kan vokse op og blive til nye træer. På den måde hjælper skovskaderne træerne med at blive spredt, og samtidig sørger de for, at der kommer nye træer, der producerer de frø og frugter, som de foretrækker. Hvis egen skulle klare sig med egen frøspredning, var den næppe nået Danmark endnu efter sidste istid. Skovskadens hamstring øger egens spredningshastighed mange gange.

Svingningerne i frøsætningen hos eg, bøg og hassel er store i Nordskandinavien. År med dårlig frøsætning kan føre til fødemangel, selvom skovskaderne kan slå over på andre fødeemner. Resultatet er ofte masseudvandringer, især af ungfugle, der har vanskeligt ved at klare sig i konkurrencen. Fuglene drager mod sydvest og en del overvintrer sikkert i Danmark.

Skovskade-parret bygger i fællesskab den store, skålformede rede. Ofte har de problemer med omstrejfende, unge skovskader, som ikke har været i stand til at etablere territorium. Det betyder fx, at skovskadehannen må være ekstra omhyggelig med at passe på hunnen i den periode, hvor hendes æg kan befrugtes, så en påtrængende ung han ikke ser sit snit til at parre sig med hende.

Hunnen er alene om rugningen, mens hannen sørger mad til hende. Hvis der opstår fødemangel, så hun bliver nødt til at forlade reden for selv at søge føde, er der stor risiko for, at omstrejfende artsfæller plyndrer reden.

Foto: © Naturhistorisk Museum