Toppet lappedykker

Podiceps cristatus                     

Beskrivelse

Toppet lappedykker er den største, danske lappedykker – en meget elegant fugl, når den ligger i vandet.

I sommerdragt er den voksne toppede lappedykker umiskendelig med store sorte ”øreflapper”, orangebrun halskrave, hvid hals og hvidt bryst og overvejende mørkegrå ryg med lysere kropssider. Næbbet er langt, tyndt og lyserødt. I vinterdragt og hos ungfuglene er toppet lappedykker knapt så farverig med en lys hals, mørk ryg og lyse kropssider.

Toppet lappedykker har ikke sammenhængende svømmehud mellem de lange tæer. I stedet har tæerne langs siderne lapper, som foldes ud, når fugle fører benet bagud.

Toppet Lappedykker ses mest til vands og er ikke nogen god flyver. Når den flyver, bemærkes de store fødder, som stikker ud bag halen. I vandet ligger den tydeligt lavere end ænder og har slankere og længere hals. Halsen holdes enten helt strakt eller lagt bagover mod ryggen i hvile.

Udbredelse

Toppet lappedykker er udbredt over det meste af Europa på nær den nordlige del af Skandinavien. Desuden findes den i store dele af Asien samt hist og her i Afrika og Australien.

I Danmark er den mest almindelig i den østlige del af landet, dog findes den ikke på Bornholm.

Levesteder

Toppet lappedykker findes i de fleste større, næringsrige søer og brakvandsområder, blot der er småfisk til stede. Den foretrækker ret dybe søer med et åbent vandspejl på mindst 2 ha og en kraftig tagrørsbevoksning langs bredden. Den ses dog også i større vandløb, fjorde og ved kysten.

Om vinteren trækker toppet lappedykker ofte ud til isfrie områder ved de danske kyster, eller den forlader landet til fordel for lidt varmere himmelstrøg mod sydvest.

Biologi

Om foråret udfører yngleparrene den berømte pingvindans, hvor de to fugle rejser sig op i vandet og kurtiserer hinanden bryst mod bryst – et meget smukt syn. I denne periode høres artens grove stemme næsten uafbrudt.

Lappedykkerne bygger i fællesskab en flydende rede af rådnende tagrør og andre sumpplanter i rørskovens randzoner. Reden er normalt bygget til at følge vandstandsændringer, så den ikke ”drukner” under kraftig nedbør. De rådnende plantedele udvikler gas, som får reden til endnu bedre at flyde oven på vandet.

Æggene lægges i maj-juni og klækker efter ca. 4 uger. Ungerne bliver hos forældrene i 2-3 måneder. I denne periode ses de ofte hvile ud på ryggen af de gamle fugle. Ungerne er meget følsomme over for kulde, og ved at ligge på ryggen af de voksne kan de bedre holde varmen.

Toppet lappedykker lever mest af småfisk op til ca. 12 cm, men også haletudser, frøer, vandinsekter og krebsdyr står på menuen. Føden fanges under vandet. Benene er placeret meget langt tilbage på kroppen, hvilket giver fuglen fordel under vandet, når byttet jages.

Foto: © Naturhistorisk Museum