Jordhumle
Bombus terrestris
Beskrivelse
Jordhumle hører til humlebigruppen, som i Danmark tæller ca. 20 arter. Humlebier kommer frem allerede i marts-april og kan ses til hen i oktober måned.
Jordhumle kendes på, at den er sort med et gult bånd på både for- og bagkrop og har en hvidlig bagkropsspids. Flere lignende arter med andre farvetegninger træffes i krybekældre, i skure og i fuglekasser.
Levesteder
Jordhumle kan træffes overalt, hvor der er nektar og pollenplanter nok til at gennemføre deres livscyklus.
Biologi
Humlebier er nogle af de første forårsbebudere. Det har vist sig, at humlebier overvintrer under blade og mos under træer eller på nordvendte skråninger, måske for at de ikke skal blive lokket for tidligt frem om foråret. Det er de befrugtede dronninger, der kommer frem allerede i april, når der igen er varme i luften. Dronningerne begynder straks at lede efter et sted at bygge bo, fx i et hul i jorden efter en forladt muserede. Først bygger dronningen nogle få celler, hvori den kan opfostre de første nye humlebier, som så hjælper med det videre arbejde med at udvide boet. Humlebier er stærkt behårede og er derfor rigtig gode til at holde på varmen – også til at holde varme omkring ynglen. Humlebier kan desuden selv producere varme ved at bevæge flyvemusklerne.
Humlebier er sociale insekter, der opbygger en større familie på henved 150 bier i løbet af sommeren. Humlebier er vigtige blomsterbestøvere og benyttes bl.a. i væksthuse til at bestøve tomat- og prydplanter.
Hen på sommeren og efteråret, når boet er stærkt nok, dannes der nye dronninger og droner (hanner). Kun de befrugtede dronninger overvintrer.
Selvom humlebier slet ikke har gedehamsenes og honningbiernes avancerede celleopbygning og bostruktur, kan humlebier klare sig langt længere mod nord. De findes fx i Island og Grønland, hvor gedehamse og honningbier slet ikke kan klare sig.
I modsætning til gedehamse og honningbier stikker humlebier kun modvilligt, men de kan altså stikke, og stikket er meget smertefuldt.
Foto: Morten D. D. Hansen
