Latterfrø

Rana ridibunda                          

Beskrivelse

På Bornholm kan hannerne blive op til 100 mm og hunnerne op til 120 mm, men gennemsnitsstørrelsen er som hos grøn frø. Latterfrøen er ofte mere grumset brun i farven end grøn frø, men farven varierer meget og kan også variere hos det enkelte individ. Der skal en blodprøve til, for at man med sikkerhed kan artsbestemme et individ. Dog kan man med nogenlunde sikkerhed skelne hanner af latterfrø på den stødvise kvækken, der lyder som en rå latter. Latterfrøens kvækken kan høres flere kilometer væk.

Udbredelse

I Danmark findes latterfrøen kun på Bornholm, hvor den blev opdaget i 1949. Sandsynligvis er der tale om en naturligt indvandret bestand, formentlig fordi Bornholm for 10.000 år siden var landfast med Polen. På Østbornholm findes kun hunner, mens begge køn findes på Vestbornholm. Der har været udsat frøer af latterfrø-typen i en sø i Universitetsparken i Århus og ligeledes i Fælledparken i København. Det drejer sig formentlig om tiloversblevne individer fra forskningslaboratorier. I Århus er disse frøer nu forsvundet.

Latterfrøen findes i mere eller mindre spredte bestande i store dele af Centraleuropa og Centralasien fra det sydligste England til Bajkalsøen i det vestlige Asien. Bortset fra en bestand i det sydlige Finland er den bornholmske Nordens eneste.

Levesteder

Latterfrøen adskiller sig fra grøn frø ved at foretrække større søer. Desuden kan den leve i rindende vand. De foretrukne søer indeholder en del plantevækst, så frøerne kan ligge gemt i vandoverfladen. Det kan være en rørsump langs bredden og en flydebladszone længere ude. På Bornholm forekommer arten imidlertid også i vandsamlinger med meget lidt plantevækst, fx i grusgrave og lergrave. Undertiden yngler latterfrøen i mindre vandhuller og opsøger større vandhuller efter yngletiden. Vinterdvalen er fra midt i september til midt i oktober, og den foregår altid i vandet.

Biologi

Latterfrøen kommer frem af dvalen i april-maj. Yngletiden ligger fra sidst i maj til slutningen af juni.

Hannerne begynder deres parringskvækken, når vandet er 16° C og derover. Hunnerne tiltrækkes af stemmen og udvælger en han, som derefter griber hende. Hver hun lægger mellem 1.200 og 16.000 æg, i gennemsnit ca. 4.500. Æggene lægges i store geléklumper lidt under vandoverfladen. Haletudserne er 6-8 mm lange ved klækningen. Store haletudser soler sig ofte i vandoverfladen, men er meget sky. Nyforvandlede frøer er lidt mindre end grønne frøer på dette stadium. De små frøer går på land i august-september.

Latterfrøens yngleforhold er her i landet en smule kompliceret. I Danmark findes latterfrøen kun naturligt på Bornholm, og på Østbornholm findes der kun hunner af latterfrø. De parrer sig her med hanner af grøn frø, som er en yngledygtig krydsning mellem latterfrø og kortbenet grøn frø, der ikke findes i Danmark. Hanner af grøn frø producerer to slags sædceller, som med hunner af latterfrø giver afkom, der enten er hunner af latterfrø eller hanner af grøn frø (læs mere om de indviklede, genetiske forhold i Nordens Padder og Krybdyr af Kåre Fog m.fl.).

Ligesom grøn frø er den voksne latterfrø et grådigt rovdyr, der æder alt, hvad den kan overmande, fra myrer til småfisk, salamandre, frøer, mus og småfugle. Haletudserne lever af algebelægninger på vandplanter. Større haletudser æder desuden orme og små krebsdyr som dafnier og vandlopper.

Foto: © AQUA