Løvfrø
Hyla arborea
Beskrivelse
Løvfrøen er Danmarks mindste frø. Den bliver højst 4-5 cm lang. Oversiden er normalt glinsende grøn, mens undersiden er hvidlig. Fra snudespidsen løber en mørk stribe, der breder sig ud til et bånd på siden og smalner ind igen hen mod bagbenene. Tåspidserne har hæfteskiver, der er med til at holde frøen fast, når den kravler og hopper omkring oppe i vegetationen på jagt efter insekter.
Hannens kvækken er en kraftig, raspende lyd, der kan høres et par kilometer væk. Løvfrøens kvækken er uden tvivl med til at tiltrække hunner og sikkert også andre hanner til vandhullet.
Som navnet antyder, holder løvfrøen til oppe i vegetation, når den ikke er i yngledammen. Løvfrøen har hæfteskiver på tæerne. Det er ikke sugeskiver, men hæfteskiverne er med til at øge fodens areal. Desuden holder den sig fast ved at trykke sig mod underlaget med den fugtige, klæbrige hud på bugsiden.
Udbredelse
Efter en kraftig tilbagegang findes løvfrøen i Jylland ved Århus, i Sydøstjylland og på Als. Desuden findes den i det vestlige Lolland, i et par små bestande på Sjælland og noget hyppigere på Bornholm. Det ser ud til, at tilbagegangen er standset. Man anslår den samlede bestand til ca. 16.000 kvækkende hanner, svarende til ca. 25.000 individer fordelt på omkring 500 vandhuller.
Løvfrøen var tidligere udbredt i Østjylland og på de større øer. Ved Århus har der været en bestand, siden den blev genudsat i 1985. Det ser ud, som om tilbagegangen nu er standset, og bestanden er takket være mange vandhulsprojekter samlet set på vej frem igen.
Løvfrøen findes i Syd- og Centraleuropa. Grænsen for dens nordlige udbredelse løber gennem Danmark (Århus) og Sydsverige til Litauen. Mod syd til Tyrkiet og Israel. Mangler i Rusland. Udsat i England.
Levesteder
Løvfrøen kræver varmt, rent vand uden fisk i sine yngledamme. Selv små fisk er i stand til at æde haletudserne. Yngledammene må ikke være overskyggede, da de så ikke bliver tilstrækkeligt opvarmet.
Når løvfrøen ikke er i yngledammen, opholder den sig i vegetationen i nærheden, hvor den kravler og hopper adræt rundt på blade og grene på jagt efter insekter.
Efter yngletidens ophør i juni-juli opsøges sommerkvarteret. Løvfrøerne ligger i dvale i jordhuller, træhuller, stengærder o.l. De tåler, at kropstemperaturen kommer ned på 4 grader under frysepunktet! Dvalestederne opsøges fra midten af september til midten af oktober.
Biologi
Hanner begynder at kvække i slutningen af april. Det tiltrækker hunner og andre hanner til vandhullerne. I kolde forår kan kvækningen blive forsinket til langt ind i maj. I yngletiden opholder hannerne sig på land om dagen. Når det bliver mørkt, opsøger de vandhuller og begynder at kvække. Alle hanner kvækker samtidigt, sandsynligvis i konkurrence om at tiltrække hunner.
Æggene lægges i maj-juni. De aflægges i kompakte klumper på 2-3 cm i diameter og indeholder hver omkring 100 æg. Hver hun lægger fra få hundrede til op mod tusind æg. Æggene klækker efter 3-4 dage, hvis vandet er varmt.
De nyklækkede haletudser er 6-7 mm lange. Forvandlingen til små frøer sker normalt fra 20. juli til 15. august. Nyforvandlede frøer måler 11-21 mm og ligner de voksne i udseende, men kan have spredte, sorte pletter på ryggen.
Nyklækkede frøer og voksne æder alle slags insekter, mærkværdigvis også stikkende og ildesmagende insekter, som andre dyr undgår. Løvfrøerne har et rigt udvalg af byttedyr, fordi de kan bevæge sig rundt på grene, kviste og blade i vegetationen. Haletudserne lever især af mikroskopiske alger.
Foto: © AQUA