Dådyr

Dama dama   

Beskrivelse

Den udvoksede dåhjort kan genkendes på det skovlformede gevir (fuldskuffel), som bæres fra september til april. Yngre hjorte har først et par ugrenede spidser og de næste år gaffelgrenede og mere og mere affladede gevirer. Den skovlformede del har takker på bagkanten.

Dådyr har i sommerpels en rødbrun overside med karakteristiske, hvide pletter, mens undersiden er lys. Bagpartiet omkring halen (spejlet) er hvidt og indrammet af en tydelig sort kant, som mangler hos en anden hjorteart, sikahjorten. Vinterpelsen er gråbrun på oversiden og mangler de hvide pletter. I dyrehaver findes mange forskellige farvevarianter fra hvide til helt mørke eksemplarer.

Udbredelse

Dådyret er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men blev indført i 1200-tallet eller måske allerede i Vikingetiden. I 1980'erne blev der oprettet en lang række hjortefarme i Danmark. Undslupne dådyr herfra har dannet nye bestande mange steder, så dådyret i dag er vidt udbredt. Tyngdepunktet i udbredelsen ligger i Nord- og Midtsjælland, men der er også større bestande på Fyn, mens bestandene er mere spredt i Jylland.

Levesteder

Dådyr findes først og fremmest i parkagtigt landskab, specielt i dyrehaver, men også i løv- og blandingsskove med rig bundvegetation og åbne græsfælleder eller dyrkede marker mellem skovstykkerne. Det er mængden og kvaliteten af føden, der bestemmer dyrenes valg af opholdssted.

Dådyr opretholder ikke egentlige territorier, men bevæger sig omkring i landskabet i småflokke, såkaldte rudler. Kun i brunstperioden søger dåvildtet til bestemte, traditionelle brunstpladser, hvor hjortene hver især forsøger at holde sammen på et harem af hunner, som de kan parre sig med. Det er en stor udfordring for dåhjorten, som kan miste op til 25 % af sin kropsvægt i denne periode.

Biologi

Dådyrenes rudler er løst sammensatte og kan omfatte både hjorte, dåer og kalve. I brunstperioden kan rudlerne blive ganske store, men uden for brunstperioden færdes kønnene oftest hver for sig.

Dådyr lever overvejende af græsser, men også af en række urter. I eftersommeren og efteråret æder de frugter, frø, korn og olden, der er energiholdige og giver mulighed for at oplagre fedt til vinteren. I vinterperioden æder de knopper og skud fra både nåletræer, dværgbuske og løvfældende buske. Dåvildt kan gøre en del skade ved at æde landbrugsafgrøder og skrælle bark af løvtræer. 

Foto: © Naturhistorisk Museum