Krondyr

Cervus elaphus                          

Beskrivelse

Krondyret er det største, landlevende pattedyr i Danmark. Sommerpelsen er rødbrun på ryggen og gradvist mere gullighvid på bugen. Vinterpelsen er gråbrun med længere og tykkere hår, der hos ældre hjorte danner en manke omkring halsen. Halen er gulbrun, og partiet omkring halen (spejlet) er lyst rødgult, hvor dådyrets er hvidt med sort kant. Det meget mindre rådyr har hvidt spejl uden sort kant. Kronhjorten kendes i perioden fra juli til februar på geviret, der hos de ældste hjorte kan have 20-25 spidser (sprosser), mens de yngste begynder med blot to spidser (spidshjort).

Udbredelse

Kronhjorten indvandrede til Danmark for 11.000 år siden og var vidt udbredt indtil 1700-tallet, hvorefter intensiv jagt udryddede bestandene på Sjælland og Fyn. Fra de få resterende bestande i Østjylland har krondyrene i nutiden spredt sig, især til de store nåleskovsplantager i Midt- og Vestjylland, som nu rummer den danske kernebestand. Udsatte og undslupne dyr fra farme har bevirket, at der nu også er bestande flere steder på Sjælland. Den totale danske bestand skønnes at være på 10.000-12.000 individer midt på sommeren, hvoraf knapt 3.000 skydes under jagten i vinterperioden.

Ud over den vilde bestand skønnes der at være ca. 30 hjortefarme i Danmark. Herfra bryder der ofte dyr ud, hvorved den oprindelige, danske stamme genetisk set bliver blandet med indførte stammer.

Levesteder

Krondyr holder først og fremmest til i skov- og plantageområder, hvorfra de om natten foretager fourageringstogter til nærliggende landbrugsarealer og åbne naturarealer som heder og overdrev. De bevæger sig over meget store områder. I den daglige fouragering kan de tilbagelægge afstande på 7-10 km hver nat inden for et aktivitetsområde på op til 200 ha. Desuden skifter de ofte mellem brunst- og vinteropholdssteder og områder, hvor hinderne føder deres kalve. Afstandene mellem disse områder kan nemt være 10-20 km. Krondyr, der er blevet jaget, forlader ofte jagtområdet den følgende nat og vender først tilbage uger senere efter at have tilbagelagt afstande på op til 50 km.

Krondyr forsvarer ikke territorier, men under brunsten forsøger hjorten at holde samling på et antal hunner samtidig med, at han bortjager rivaler. I brunstperioden udstøder han dybe brøl, der kan høres på lang afstand.

Biologi

Krondyr har en fast familiestruktur, hvor en ældre hind sommeren igennem færdes i flok (rudel) med sin kalv fra samme år og eventuelt en hunkalv eller en spidshjort fra det foregående år. Ældre hjorte færdes sammen i rene hjorterudler. Om vinteren kan disse rudler slås sammen til meget store rudler på op til 500 dyr.

Krondyrenes føde er primært græsser, men de tager også urter og skud på buske. Især lyng er en foretrukken føde. Desuden søger de ofte ud på markerne og tager markafgrøder, både vintersæd, kartofler og roer. Når store rudler på den måde besøger markerne, kan skaden blive ganske stor. I skoven kan krondyr gøre en del skade ved at skrælle bark af yngre nåletræer, især rødgran. 

Foto: ©Naturhistorisk Museum