Muldvarp

Talpa europaea                         

Beskrivelse

Muldvarpe har en tyk krop med en fløjlsagtig, sort pels og en lyserød, nøgen tryne. Undertiden optræder farvevarianter med flødefarvet eller rent hvid pels. Forbenene har lyse, kraftige, skovlformede gravepoter, mens bagfødderne er normalt formede. Øjnene er meget små og dækket af hår.

Udbredelse

Udbredelsen i Danmark er øget i de seneste 100 år, og arten forekommer nu på øer, hvor den tidligere ikke fandtes. I Thy er vestgrænsen rykket fra Fjerritslev til Tved, og søndenfjords er grænsen rykket fra Struer-området helt til Harboøre.

Levesteder

Muldvarpen er først og fremmest knyttet til sine underjordiske gangsystemer, som kan ligge i såvel landbrugsområder som skov. Både ikke alt for fugtige og ikke alt for tørre jorde kan bebos.

Bestandsstørrelsen afhænger især af mængden af føde, men er generelt størst på frodig muldbund og mindst på mager hedejord. På fugtig bund kan muldvarpen lave meget store muldskud, hvor redekammeret ligger over vandspejlet. På nypløjede agerjorde ses om efteråret voldformede linjer af gange, der graves af unge muldvarpe under spredning. De er endnu ikke i stand til at grave dybe gange.

Biologi

Muldvarpens gangsystemer udgraves af dyret selv eller overtages fra døde artsfæller. Ved gravningen løsnes jorden med den ene gravepote, mens dyret holder sig fast i gangen med det andet forben og bagbenene. Dernæst føres den frigravede jord med for- og bagben bagud i gangen. Når en vis mængde jord er gravet fri, vender dyret sig om og skubber jorden yderligere bagud. Til sidst skubber dyret med det ene forben den overskydende jord opad i form af et muldskud.

Gangene giver muldvarpen mulighed for at bevæge sig hurtigt omkring, men de tjener også som fangstredskaber, idet den æder de dyr, der falder eller søger ned i gangene. Hovedføden er regnorme, men også bille- og sommerfuglelarver indgår i kosten. Pelsens struktur med hårene siddende vinkelret ud fra huden bevirker, at dyret kan bevæge sig både forlæns og baglæns i gangene. Muldvarpen lokaliserer først byttet på kort afstand ved hjælp af lugtesansen, mens følesansen, der især er knyttet til trynen, bruges, når byttet gribes.

Muldvarpen må bekæmpes hele året, da især muldskuddene er til gene for landbrugsmaskinerne, og jorden i muldskuddene kan forurene afgrøderne. I haver er muldskud især til irritation i græsplæner. Da muldvarpe ikke er planteædere, gør de ikke direkte skade på afgrøder eller prydplanter. Efter en eventuel bekæmpelse koloniseres gangsystemerne som regel hurtigt af andre individer fra omkringliggende arealer.

Bekæmpelse foregår løbende, når skader indrapporteres til kommunerne. I Danmark har bekæmpelsen aldrig betydet en trussel mod artens fortsatte eksistens. 

Foto: © Naturhistorisk Museum