Pindsvin

Erinaceus europaeus               

Beskrivelse

Pindsvinet kendes let på de mange pigge på ryg og sider. Piggene dækker hele dyret, når det ruller sig sammen til en kugle. Hoved, ben og bugside er beklædt med brunlige, stive hår. Helt hvide eksemplarer (albinoer) er kendt. Hannen (ornen) er en smule større end hunnen (soen).

Udbredelse

Pindsvinets forekomst på flere mindre øer er i høj grad betinget af, at lokalbefolkningen har udsat dyr. Pindsvin kan svømme, men vil næppe på den måde kunne spredes til en ø. Tidligere havde pindsvin en mere begrænset udbredelse, hvilket til dels kan skyldes, at arten blev betragtet som skadevoldende vildt, der tog fugleæg. Pindsvin blev derfor jaget og nedlagt, bl.a. på sjællandske og fynske godser.

Levesteder

Pindsvin har deres største bestandstæthed i bebyggede områder som villakvarterer, parker og store haver omkring huse og gårde, hvor der er gode muligheder for både skjul og føde. I skovområder findes pindsvinet især i hegn, lysninger og skovbryn, mens det er ret sjældent i det åbne land.

Om sommeren færdes pindsvin over et stort område på op til 50 ha, men de hævder ikke noget egentligt territorium. Flere hanner og hunner færdes ofte samme sted med overlappende aktivitetsområder. I haver, hvor man fodrer, kan der godt indfinde sig 5-10 individer ved den samme foderskål.

Biologi

Pindsvinet er især aktivt i skumringen og om natten. Om dagen ligger det som regel sammenrullet og sover i en grenbunke eller et andet beskyttet sted. Hele vinterhalvåret fra oktober til maj sover pindsvinet vintersøvn, hvor legemstemperaturen nedsættes, og hjertefrekvensen falder til en halv snes slag i minuttet. Åndedrættet ændres til nogle få vejrtrækninger i timen afbrudt af perioder med et halvt hundrede i et par minutter. Med ugers mellemrum afbrydes søvnen kortvarigt af en vågen tilstand med normale funktioner. Det hænder da, at dyret kommer ud af reden.

Parringen foregår på normal pattedyrvis ved, at hannen bagfra bestiger hunnen, efter at hun har lagt piggene ned. Ungerne (grisene) fødes nøgne, men umiddelbart efter fødslen bryder det første hold pigge frem. De er hvide. De blivende pigge, der har lyse og mørke tværbånd, bryder frem efter et par uger. Ungerne er først fuldt udvokset det følgende år, og mange af dem dør forinden, da de ikke når at samle tilstrækkelige fedtreserver til at klare vinterdvalen. De gamle hanner er de første til at opbygge et tilstrækkeligt fedtdepot og går derfor først i dvale. Derefter følger de voksne hunner.

Føden består især af regnorme, snegle, biller og insektlarver, mens plantemateriale kun er repræsenteret ved nedfalden frugt. Det er en myte, at pindsvin skal have mælk – de kan faktisk få så dårlig mave, at de kan dø af det. Har man pindsvin i haven, bør de derfor ikke tilbydes andre drikkevarer end rent vand.

Foto: ©Naturhistorisk Museum