Almindelig gedeblad
Lonicera periclymenum
Beskrivelse
Almindelig gedeblad kaldes også vild kaprifolie. Det er en mageløst smuk plante, når man kommer tæt på. Almindelig gedeblad er en såkaldt lian, der kan drapere hele træer i et gulhvidt blomsterflor, som ser nærmest tropisk ud.
Det første, man lægger mærke til, er de fornemme blomster. De har et enormt langt kronrør, som gør nektaren utilgængelig for langt de fleste insekter. Gedeblad er en snob – den vil kun bestøves af de insekter, der har en ualmindelig lang sugesnabel, primært de store natsværmere, som kaldes aftensværmere. Snerlesværmere og den slags står stille på svirrende vinger, mens de med deres 7-8 cm lange snabel ikke har noget problem med at suge de dyre sukkerdråber i sig.
Humlebier har dog fundet en løsning på adgangsbegrænsningen. De gnaver simpelthen et hul i kronrøret og stjæler nektaren uden at bestøve planten til gengæld!
Når gedeblad har fundet sig en hjælpende hånd i form af en træstamme, begynder den at sno sig. Og her bliver det sjovt, for man bemærker hurtigt, at de alle uden undtagelse snor sig den samme vej opad, nemlig med uret rundt om værtstræet. Det har hverken noget med solens vandring over himlen eller coriolis-kraften at gøre. Nej, det skyldes, at mange af naturens byggesten – de organiske molekyler – findes i to udgaver, som er spejlbilleder af hinanden. De ligner hinanden, men akkurat som en højre hånd ikke kan erstatte en venstre (det bliver i hvert fald kompliceret), kan de to former heller ikke bare vikariere for hinanden i de mange kemiske samspil, de indgår i. Derfor bruger planter og dyr normalt kun den ene form af molekylerne, når de skal bygge nyt væv. For gedeblads vedkommende (og for sneglehusenes og narhvaltænders og mange andre organismers) betyder det, at de kun kan sno sig på én bestemt måde hos den enkelte art. Vores DNA-molekyler inde i cellerne gør i øvrigt det samme.
Udbredelse
Almindelig gedeblad er udbredt overalt i Danmark med en forkærlighed for lysåbne egekrat.
Levesteder
Almindelig gedeblad spirer villigt på såvel god som dårlig jord, og mange steder i det åbne land møder man planten, som desperat forsøger at finde noget at klatre op ad. Den skal jo op i lyset for at klare konkurrencen, og dertil skal den have hjælp. Derfor finder man den hyppigt i egekrat, hvor der er tilstrækkelig meget lys til, at den kan trives.
Formering
De smukke blomster med det lange kronrør er meget velduftende og bestøves af en række natsommerfugle med meget lange sugesnabler. Om efteråret spises de røde bær gerne af fugle, som derved spreder frøene.
Dagsommerfuglen hvid admiral, som er udbredt i det østlige Danmark, lægger sine æg på gedeblad. Der er også meget ofte hvide spor i bladene. Det er såkaldte miner, som dannes af små insektlarver, der lever af bladets væv.
Anvendelse
Det snoede ved er i gammel tid blevet benyttet til bl.a. stokke, ligesom et ekstrakt af gedeblad har vist sig at være virksomt mod udslæt. Mens frugtkødet ikke er farligt for dyr, er det giftigt for mennesker, og der findes adskillige beretninger om forgiftningstilfælde hos børn.
Foto: © Naturhistorisk Museum