Glat vejbred

Plantago media

Beskrivelse

Det mest karakteristiske ved glat vejbred og de andre vejbred-arter er de linjeformede blade med buestrengede nerver. Bladene sidder oftest i roset ganske fladt ned mod jorden, hvorimod blomsterstanden står rank op i godt 30 centimeters højde. Glat vejbred har meget brede blade, som nærmest klamrer sig til jordoverfladen. Blomsterne, som sidder tæt op ad blomsterskaftet, er ganske uanselige.

Udbredelse

Glat vejbred er uhyre almindelig overalt i Danmark. Den findes ikke oprindeligt i landet, men er kommet hertil, da landbruget blev indført for ca. 6.000 år siden.

Levesteder

Glat vejbred er meget tolerant over for slid og nedtrampning, og derfor har den fundet sig en niche i vejkanter, på gårdspladser og på fortove.

Formering

Glat vejbred er primært vindbestøvet, og som hos mange vindbestøvede arter er der forskel i timingen i blomstringen hos det enkelte individ, således at hunblomsterne blomstrer først. Derved undgås, at hanblomsterne bestøver deres ”egne” hunblomster med pollen. I fugtigt vejr har arten klæbrige (grænsende til slimede) frø, som let hænger fast i pelsen på dyr, i menneskers tøj eller på vognhjul.

Anvendelse

Glat vejbred blev af indianerne anvendt som sladrehank. Den blev kaldt ”Hvid Mands Fodspor”, idet den spredtes med europæerne langs stier og veje i Amerika.

Glat vejbred har en lang historie som lægemiddel mod mange forskellige sygdomme, især angives den at være sårhelende og blodrensende, hvilket stemmer fint overens med, at den i lægevidenskaben er dokumenteret bakteriehæmmende.

Frøstandene blev tidligere brugt som foder til kanariefugle.

Foto: © Naturhistorisk Museum