Hvid nøkkerose

Nymphaea alba                        

Beskrivelse

Hvid nøkkerose er med sine store, hvide blomster en af vores bedst kendte vandplanter.

Rodstænglen ses sjældent. Den tykke rodstok har ar efter visne blad- og blomsterstængler og har mange rødder, der strækker sig ud i dyndet. Fra rodstokken vokser to slags stængler mod overfladen: bladbærende og blomsterbærende. De er tykke, runde og gennemløbes af luftkanaler, hvoraf 4 er store. Disse sørger for plantens flydeevne og for at føre frisk luft ned til rødderne, som ofte står i iltfattigt dynd.

Bladene er kredsrunde med en dyb flig ind mod stænglen. Først er de røde eller rødbrune, senere grønne. Den rødlige farve forbliver oftest på undersiden. Fuldt udviklet er bladet stort, op til 35 cm i diameter og mørkegrønt. Et vokslag sørger for, at vanddråber perler af. Spalteåbningerne sidder på bladets overside, ligesom de gør på mange andre vandplanter med flydeblade.

Blomstens knop er nærmest kugleformet. De fire grønne bægerblade visner ret hurtigt. De 15-25 hvide til svagt lyserøde, lancetformede kronblade sidder i en karakteristisk roset. Støvfanget er gult med 10-20 stråler. Blomsten er en af vores største og prægtigste vilde blomster.

Blomsten lukker sig om aftenen og i mørkt vejr.

I det sene forår og først på sommeren dukker de første blade op ved overfladen. Væksten fortsætter, og sidst på sommeren kan vandfladen være helt dækket. Blomstringen begynder sidst i juni og kan vare ved til ind i september. Bladene visner bort med gule farver i oktober.

Udbredelse

Hvid nøkkerose er ikke kendt fra Anholt, men ellers er den udbredt overalt i Danmark ved søer, damme og rolige åer. Den er almindelig og tåler meget næring.

Levesteder

Hvid nøkkerose findes i søer, damme og langsomt flydende åer. Den trives bedst ved høj næring, men vokser også i næringsfattige søer. Den vokser på 1-3 meter vand. Hvor der er mange, kan “åkandebladene” en stor del af sommerhalvåret dække vandoverfladen helt. De har derfor stor økologisk betydning, da de giver skygge for andre planter. De mange stængler danner en sand undervandsskov til glæde for vandinsekter og fisk.

Formering

Den nye blomst har en svag, behagelig duft. Hvid nøkkerose besøges af insekter, men ikke ofte. Den er mest selvbestøvende. Efter afblomstringen snor stænglen sig sammen og trækker frugtknuden ned under vandet. Her udvikler frøene sig. De er 2-3 mm store og sidder mange sammen i en blød, svampet frugt (bær). Når denne opløses, stiger frøene, der er omgivet af en slimet, luftholdig frøkappe, op til vandoverfladen. Her flyder de en tid med vandstrømningen og spredes på den måde.

Anvendelse

Nøkkerosen er tæt forbundet med mytologien. Ikke sært, når man tænker på dens måde at dukke frem af dybet.

I det gamle Grækenland fortaltes, at en nymfe, en slags naturånd med tilknytning til vand, elskede helten Herakles (romerne kalder ham Hercules), men kærligheden var ikke gengældt. Hun døde af elskovssyge og blev forvandlet til denne hvide blomst.

I Norden er nøkkerosen forbundet med væsnet Nøkken, der nogle steder kaldes Åmanden. Den, der svømmer mellem de lange stængler, risikerer at blive taget med ned i dybet af Nøkken. Nogle steder, ikke mindst i Sverige, hvor han både kaldes Näcken og Strömkalen, mente man, at han spillede violin for at lokke unge kvinder til. I Odense Å skal der have været en Åmand, som krævede, at mennesker ofrede sig. Han forgjorde dem, så de ikke lod sig stoppe, men løb lige ud i åen og druknede. I Jylland troede man nogle steder, at man blev skør af at lugte til blomsten.

Nøkkerose og åkande er giftige planter, hvis giftstoffer angriber både hjertet og centralnervesystemet. Man kan dø på grund af åndedrætslammelse. I Finland og Rusland har man til gengæld brugt jordstænglerne som føde, da de indeholder meget stivelse. I Østen spises Lotus-plantens rodstok, der også importeres til Danmark. Det må dog kraftigt frarådes at eksperimentere med at bruge den i maden.

Foto: © Wilhelm Fabricius