Vorterod

Rununculus fiacaria

Beskrivelse

Vorterod er helt umiskendelig, idet der ikke findes andre arter, der har kombinationen af hjerteformede blade og blanke, smørgule blomster med 7-10 tilspidsede kronblade. Eneste relevante forvekslingsmuligheder er vel gul anemone, hvis kronblade dog er matte og fem-tallige, samt engkabbeleje, der har langt større blomster. Vorterod har fået sit navn, fordi den som tidligt blomstrende plante har gemt oplagsnæring i rødderne, således at den kan skyde kraftigt frem før andre planter. De opsvulmede vorteagtige rødder kaldes ammerødder.

Udbredelse

Vorterod findes især øst for den jyske højderyg, hvor der er tilpas megen næring i jorden.

Levesteder

Vorterod er nok en lille smule mere kræsen med hensyn til jordbundens beskaffenhed end hvid anemone, som den ellers tit findes sammen med. Men vorterod er virkelig glad for en fed og lidt fugtig muldbund i løvskove, ligesom frodige haver er særdeles populære levesteder. Den kan sagtens trives i græsplæner, hvor den gerne findes sammen med almindelig guldstjerne.

Formering

Vorterod besøges i høj grad af insekter, bl.a. små biller, men bestøvningen resulterer kun sjældent i modne frø. Til gengæld sker formeringen fra såkaldte yngleknopper, som er små korn, der sidder i bladhjørnerne. Vorterod kan også nyspire fra jordstænglen, således at arten med tiden kan blive bestandsdannende over større områder.

Anvendelse

Vorterod kunne være en værdifuld C-vitaminkilde i det tidlige forår, men arten indeholder ganske store mængder af glykosidet anemonol, som man skal holde sig langt fra.

Med de lever- eller hjerteformede blade blev vorterod tidligere brugt til behandling af lidelser i disse organer, idet man mente, at Gud havde sat sit tegn i planterne, således at vi kunne aflæse, hvad de kunne bruges til. Det har Gud helt sikkert ikke.

Foto: © Naturhistorisk Museum