Almindelig vandmand
Aurelia aurita
Beskrivelse
Tilhører klassen af storgopler og er en glasklar gople der består af 95% vand. Den har fire ringformede tydelige kønsorganer på rygsiden der er øreformet (herfra navnet øregople). Er disse kønsorganer hvidlige er det en han og er de rødlige er det en hun. Vandmanden har mange tynde korte tråde langs kanten af klokken (kroppen) og på disse sidder der nældeceller som på en brandmand, men på vandmanden er giften fra nældecellerne for svage til at kunne mærkes på mennesker.
Vandmanden svømmer ved at bruge sine kraftige ringmuskler som den trækker sammen og derved bøjer randen indad. Efterfølgende trækkes den øvrige muskulatur sig sammen og vandet presses ud gennem den formindskede åbning. Den seje gelémassen som kroppen består af er elastisk og retter klokken ud igen efter hver svømmebevægelse (sammentrækning af ringmusklen)
Udbredelse
Lever over det meste af verden i havet og langs kyster hvor brændingen ikke er for hård helt op til 70 grader nordlig bredde (op til toppen af Nordamerika, Europa og Asien) og ned til 40 grader sydlig bredde (under Afrika, bunden af Sydamerika og Austalien). Den lever i temperature fra 6 – 31 grader celsius hvor det optimale er 9-19 grader
Levesteder
Meget almindelig i alle danske have, på nær øst for Bornholm, hvor saliniteten (saltholdighed i vandet) er for lav. Den ses også i brakvand og fjorde og kan klare en salinitet ned til 3‰
Biologi
Har både et frit-svømmende livsstadie (meduse) og et fastsiddende livstadie (polypform). Vandmanden har både seksuel formering og aseksuel formering ved tværdeling. Den kønnede formering sker i medusestadiet. Hannens sædceller produceres i de fire ”ører” og føre gennem maven og ud af munden til vandet hvor hunnen optager dem gennem hendes mave, hvor befrugtningen sker. De befrugtede æg gydes ud på hunnen fire mundarme hvor udviklingen fra æg til larver sker. Larverne svømmer så rundt og sætter sig på et fast underlag som f.eks. en sten. Her udvikler den sig til en bægerformet polyp med en kreds af 16 slanke tentakler. Ud fra polyppens top sker der en indsnævring på tværs der til sidst ender i en tværdeling (ukønnet formering). Polyppen bliver delt op i flere skiver på tværs. Polyppen lever flere år men de voksne vandmænd (meduser) lever kun ca. et halvt år (forår til efterår).
Den lever hovedsageligt af dyreplankton, som vandlopper og hjuldyr, som den fanger med sine tråde. Dyrene lammes af nældecellerne og bliver over tid transporteret op til maven via fødefure i kroppen og på mundarmene.
Har overlevet i 600 mio år på jorden