Hedemejer
Paroligolophus agrestis
Beskrivelse
Hedemejer ligner umiddelbart de andre kortbenede mejere – kropslængden er ca. 5 mm, og benlængden omkring 2 cm. Den er klart den mest brogede af de kortbenede arter. Normalt vil man straks kunne feltbestemme den på kombinationen af lys bagkrop, mørk forkrop samt et rødligt skær hen over ryggen. Det sølvhvide mellemrum mellem øjnene på øjenhøjen kan ses med det blotte øje, men det er først i stor forstørrelse, at man kan se et af de gode kendetegn – nemlig at den midterste af de tre pandetorne står tydeligt foran de to andre.
Hedemejer kan forveksles med lille skovmejer og lille murmejer, men den kontrastrige tegning er normalt et ganske sikkert kendetegn. Lille vægmejer er en anden forvekslingsmulighed, idet denne også har lys bagkrop og hvidlig midterstribe. Lille vægmejer er dog helt lysebrun, dvs. at den mangler den mørke saddeltegning og de ofte lyserøde flanker.
Udbredelse
Arten findes talrigt overalt i Danmark og Europa.
Levesteder
Hedemejer findes i lysåben skov samt på heder og overdrev. Den træffes ligeledes på husmure, især på landet.
Biologi
Som andre mejere er den nærmest altædende. Den spiser det, den kan overmande i skovbunden. Den er kønsmoden (og kan bestemmes!) fra august til december. Hedemejer lægger sine æg i jorden.
Med mindre man virkelig går på knæ og roder mos og løv igennem, ser man ikke meget til arten. På husmure, især på gårde og landligt beliggende beboelser, kan den dog ses i pæne antal i oktober-december, afhængig af temperaturen. På lune dage kan der virkelig være mange på færde.
Foto © Naturhistorisk Museum