Klitsandjæger
Xerolycosa miniata
Beskrivelse
Klitsandjæger er en mellemstor jagtedderkop, som straks vækker opmærksomhed på grund af den generelt sandfarvede fremtræden. Især bemærkes den lyst sandfarvede, brede midterstribe på forkroppen, bagtil omkranset af en mørkere ramme. Bagkroppen er let sildebens-stribet, normalt mørkt sandfarvet eller lidt over i det lyserøde. Sidebåndene på forkroppen er fremtrædende, men let brudte, lidt perleagtige. Grundfarven kan variere lidt, men ellers er arten ganske konstant i sin fremtræden.
Brede, lyse midterstriber på forkroppen findes ligeledes hos kæmpejægerne, som dog er væsentligt større. Skovsandjæger Xerolycosa nemoralis ligner, men er langt mere kontrastrig, især på den lyse midterstribe, hvorimod sidestriberne er utydelige og slet ikke perleagtige som hos klitsandjæger. Skovjæger Pardosa saltans er en anden forvekslingsmulighed, men ud over at være en Pardosa med helt stejle forkropssider i forhold til de afrundede sider hos Xerolycosa, mangler denne også de lyse sidebånd på forkroppen.
Udbredelse
Fra gammel tid har klitsandjæger været kendt fra Mols, men der er også fund fra Midt- og Nordjylland. Den eneste kendte, faste bestand i dag findes på Ebeltoft-halvøen.
Arten er i øvrigt vidt udbredt, men fåtallig i Nordeuropa.
Levesteder
Klitsandjæger er knyttet til varme, lysåbne områder med bart sand og grus, fx klitter eller grusgrave.
Biologi
Som andre jagtedderkopper jager klitsandjæger sit bytte ved jordoverfladen og lever af alt, den kan overraske og overmande. Edderkoppen er kønsmoden i maj, og hunnen bærer rundt på æggene, som klækkes ganske hurtigt derefter.
De unge edderkopper overvintrer under den visne vegetation. Hvis forholdene ikke passer ungerne, kravler de til vejrs og spredes som flyvende sommer, dvs. at de spinder en tråd ud i vinden og slipper deres underlag, når trækket i tråden er tilstrækkeligt stort. Klitsandjæger er en typisk forsommerart, som topper i maj-juni.
Foto © Naturhistorisk Museum