Kugletusindben

Glomeris marginata

Beskrivelse

Kugletusindbenet kendes på den glinsende sorte farve og på, at den ruller sig sammen til en kugle ved berøring. Denne egenskab har den til fælles med kuglebænkebideren, som har samme farve og størrelse og lever de samme steder. Kugletusindbenet kendes fra kuglebænkebideren på de gule kanter på hvert led (heraf artsnavnet marginata = omgivet af en kant). Er man i tvivl, kan man tælle antallet af benpar på hvert led. Ligesom andre tusindben har kugletusindben 2 par ben på alle led, bortset fra de tre forreste, mens bænkebidere kun har et par ben på hvert kropsled. Kugletusindben er især aktive om natten.

Levesteder

Da kugletusindben har indlejret kalk i det ydre skelet, forekommer den kun i egne af Vesteuropa, hvor der findes kalk i jorden.

Kugletusindben lever af organisk materiale som blade, nedbrudte grene m.v. og findes derfor i løvskove, især bøge og egeskove.

Biologi

Kugletusindben tilhører de såkaldte nedbryderorganismer, der er uhyre vigtige, idet døde blade, grene m.v. uden dem ville hobe sig op i naturen. Kugletusindben er ikke kostforagtere. Næsten alle former for dødt eller døende plantemateriale spises, men blade i løvskov synes særligt tillokkende. Da tusindbenene kan forekomme i antal på flere hundrede pr. kvadratmeter, har de stor betydning for nedbrydningen af de blade, der falder til jorden om efteråret. Tusindbenene gnaver bladene i småstykker, som derved bliver tilgængelig føde og levested for en lang række andre organismer, fx mider, springhaler og bænkebidere. Det har endvidere vist sig, at alle disse organismer tillige virker som klækkeanstalt for specifikke, "gode" bakterier og svampe, hvorved de har stor betydning for den balance, der er mellem gavnlige og skadelige svampe og bakterier i jordbunden.

Parringen hos de fleste tusindben er kompliceret og begynder med, at hannen kravler op på siden af hunnen. Hos kugletusindben sker sædoverførslen til hunnen ved, at hannen samler en lille klump jord op med kæberne og former den som en kugle. Han sprøjter en portion sæd i jordklumpen, som herefter føres bagud fra ben til ben og placeres i hunnens kønsåbning.

Af de nyklækkede æg kommer et 3 benet larvestadie. Det forvandles efter et døgn til et 8 benet larvestadie osv. For hvert senere hudskifte øges antallet af ben. Hos nogle tusindben er der op til 15 hudskifter. Kugletusindbenet har normalt 11 kropsled med i alt 17 19 benpar, alt efter om det er en han eller en hun.

Tusindben er kendt for at kunne udskille et ildelugtende eller endog giftigt sekret (hos nogle arter bl.a. den farlige gift cyanid) fra porer på hvert kropsled. Hos kugletusindben ligger de udskillende kirtler på ryggen af hvert led. Sekretet er formentlig et forsvar mod fjender som fx løbebiller.

Foto © Naturhistorisk Museum