Skovflåt
Ixodes ricinus
Skovflåten er en mide, idet den har 8 ben, hvorimod tæger er insekter med 6 ben. Flåten er i familie med edderkopperne og tilhører en meget gammel familie, der sikkert har suget blod på dinosaurerne.
Skovflåten er udbredt overalt i landet og er de fleste steder meget almindelig. Den betegnes ofte som et af skovens farligste dyr, fordi den kan overføre flere alvorlige sygdomme til mennesker.
Der findes pt. 12 arter af flåter i Danmark, heraf er skovflåten den mest kendte. Flere af arterne er indslæbte, fx med importerede hunde, katte og fugle.
Udseende
Skovflåten er en lille, flad blodmide på 1-3 mm, men når den har suget blod, kan den blive op til 10 mm lang. Den er sort eller sort og rød men i blodfyldt tilstand er den udspilede bagkrop nærmest grålig.
Levevis
Vi kan møde skovflåten det meste af året. Kun i vinterens frostperioder gemmer den sig, men når temperaturen over 5°C, dukker den op.
Skovflåten sidder på udkig i græsset i knæhøjde og er parat til at gribe fat i et forbipasserende pattedyr som f.eks. et menneske. Flåten reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Nogle mennesker lugter bare bedre end andre – derfor er der altid nogle, der aldrig bliver ”angrebet”!
Flåten har 2–5 årig livscyklus. Ud af ægget kommer en larve (et lille “punktum” med kun 6 ben!). Efter et solidt måltid blod fra et lille pattedyr, fx en mus, skifter den i løbet af det næste års tid ham og bliver til en nymfe (nu med 8 ben). Nymfen skal også have et måltid blod, men denne gang fra lidt større dyr som hunde, rådyr eller mennesker, hvorefter den atter skifter ham og året efter er blevet voksen (stadig 8 ben) og klar til en stor portion blod fra store pattedyr og efterfølgende parring.
Føde
Skovflåten spiser altså kun 3 gange i hele sit liv – en gang i hvert livsstadie forud for et hamskifte. Skovflåten skal bruge det næringsrige blod for at gennemføre forvandlingerne. Skovflåten tager ikke anden næring til sig.
I de små 2 uger, hvor den voksne flåt suger blod, hundreddobler den sin vægt fra ca 3 mg til 300 mg – ganske imponerende!
Det er i sig selv ikke farligt for mennesker at blive “udsuget” af en flåt, men flåten kan overføre forskellige alvorlige sygdomme, når den suger blod – ligesom vi kender det fra f.eks. malariamyggen.
I Danmark er risikoen størst for at blive smittet med borreliose, som forårsages af en bakterie, Borrelia burgdorferi. I de senere år er de bornholmske skovflåter også blevet bærere af et virus, kaldt TBE. Begge infektioner kan medføre meningitis og/eller nervelammelser. Endelig kan man smittes med Ehrlichiose, som forårsages af en anden bakterie, Anaplasma phagocytophilia. Ehrlichiose er først opdaget for nylig. Bakterien angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer.
Man vil helt sikkert finde flere flåtbårne sygdomme i fremtiden, sygdomme som vi bare ikke har kendt årsagen til.
Formering
Hannen og hunnen parrer sig på værten, hvorefter hunnen lader sig falde ned på jorden. Her lægger hun op til 3.000 æg, godt gemt under visne blade eller i jorden. Hunnen dør efter æglægningen.
Levested
Der findes skovflåter næsten overalt i den danske natur. Koncentrationen af flåter er størst på Bornholm, tæt fulgt af Østjylland, Fyn og Øerne. Flåttætheden følger tætheden af dens vigtigste vært, rådyret.
Skovflåter findes desuden i Skandinavien og i store del af Europa.
Skovflåten foretrækker fugtige skovlysninger, frodige enge og andre steder med højt græs og urtevegetation. Den foretrækker lokaliteter med ret høj luftfugtighed, men kan også findes i mere tørre områder.
Heldigvis kan arten ikke overleve inden døre, så de flåter, som vores kæledyr slæber med ind, går en krank skæbne i møde.