Sort skovsnegl
Arion ater
Beskrivelse
Sort skovsnegl er en typisk nøgensnegl, dvs. snegl uden hus. På ryggen har den et tydeligt afgrænset område, som kaldes skjoldet. Åndeåbningen sidder som et hul i den forreste halvdel af skjoldet. Huden er dækket af en glasklar slim. Foden, dvs. den del af sneglen, som har forbindelse med underlaget, er typisk grå på undersiden. Resten af sneglen er normalt sort, men der kendes mange eksempler på albinoer, og der ses af og til grå skovsnegle. Stribede former forekommer også. Fodbræmmen, den nederste kant mod underlaget, har samme farve som ryggen. Den er aldrig orange som hos dræbersneglen, der også kan være næsten sort. Gråsneglen, der også kan være meget mørk, og som træffes i skov, har en markant, lys stribe langs midten af den bageste del af ryggen. Unge, sorte skovsnegle er næsten hvide. De bliver gradvist mere og mere grå, indtil de er blevet helt sorte, når de er 2-3 cm lange. Sort skovsnegl har ikke noget hus, men hvis man mærker på den bageste del af skjoldet, kan man fornemme en ca. 5 mm stor skive af kalkkorn. Det er den eneste tilbageværende rest af det sneglehus, som en fjern forfader bar rundt på.
Udbredelse
Sort skovsnegl findes udbredt i hele Danmark.
Levesteder
Den sorte skovsnegle holder til i både løv- og nåleskove. I tørre perioder træffes den oftest i våde partier omkring grøfter og smådamme, men kan i øvrigt findes næsten hvor som helst.
Biologi
Sort skovsnegl kan leve af mange forskellige fødeemner. Den holder meget af svampe, men spiser også løv, både friskt og henfaldent. I sjældne tilfælde kan den optræde som kannibal over for andre snegle, der er svækkede eller døde. Æglægningen er ikke nøjere kendt. Æggene angives at være hvide, runde og ca. 4-5 mm i diameter. Sneglen skulle grave dem ned i skovbunden.
Hvis en sorte skovsnegl angribes, reagerer den ved ret hurtigt at trække sig sammen, så den danner en næsten perfekt halvkugle, hvorefter den rokker frem og tilbage. Hvis det ikke kan afværge angrebet, kan sneglen afsondre store mængder slim, som virker ubehageligt på de fleste fjender. Den sorte skovsnegl er normalt nataktiv, men hvis fugtigheden er tilstrækkelig høj, kan den også være fremme hele dagen.
Skovsneglen spiser med et meget specialiseret redskab, en raspetunge, der består af et langt kitinbånd, besat med mange rækker af meget skarpe tænder. Når disse tænder føres hurtigt hen over en overflade, kan de meget effektivt raspe et lag af. Det har den fordel, at sneglen kan æde næsten alt, da føden allerede i munden er meget findelt, så den er nem at fordøje.
Foto © Naturhistorisk Museum